Drengene i en sprække i en af jordsøjlerne.
Toppen af en jordsøjle.
Sylvia, Arne og Claus på toppen af "den store sten".
Så stor er stenen. Bemærk menneskerne på toppen!
Siden igår har vi været raske alle fem. Poul slap ikke for denne influenza-omgang, til gengæld håber vi det var de sidste sygedage i vores tz-tid.
Lørdag tog vi en tur til Isimilla. Vi har været der mange gange før, men det bliver dog aldrig kedeligt. En lille gåtur på en times tid, hvor vi blandt andet så disse jordsøjler. Søndag tog vi en anden lille udflugt. Sylvia's mand Arne har aldrig været i Tanzania før, og han skal selvfølgelig se alt hvad vi synes er værd at opleve. "Den store sten" var målet for udflugten. En rask gåtur fra parkeringspladsen, og du har den flotteste udsigt over det meste af Iringa. Dette udflugtsmål havde mange andre mennesker også denne søndag - især tanzanianske kærestepar. Her kan de sidde i ro og hygge sig. Det er nemlig stadig ikke så godt at vise sig offentligt som kærestepar!
Vi nyder stadig at have Sylvia og Arne på besøg. De hjælper med alt muligt - i børnehaven, undervisning i samfundsfag, reparerer en gammel puch maxi (sammen med Nicolai - til stor glæde!) og handler ind. Vi tror nu også de får slappet lidt af. I weekenden gælder det Ruaha, hvor vi håber at se de vilde katte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar