Glædelig jul

Kære allesammen!

I ønskes en rigtig glædelig jul!

Vi har det alle godt, nyder at have familie på besøg og glæder os til at fejre julen sammen med dem.

Mellem jul og nytår er vi her hjemme, men 1.jan tager vi mod kysten, for at holde ferie på Zanzibar.

Men I hører/ser nok fra os inden da.

Kærlig hilsen os fem i Tanzania

Lucia, juleand, julegris og jule....

Så er vi klar - og spændte...

Vi nøjes med at være tilskuere til andeplukningen

Sådan skal det bare gøres

Så er andestegen klar til ovnen

Hver onsdag er der her på skolen fællestime, hvor alle elever og børn i børnehaven deltager. Den sidste onsdag var det børnehavens tur til at optræde med noget. Det blev til et flot luciaoptog med fire børn. Hvor var de dog spændte, - sådan at skulle optræde for så mange og så store børn! Se på billedet hvor flotte de var!


Så jeg også bestemt at børnene skulle se, hvordan det ser ud, når en and bliver slagtet. Havemanden fik opgaven at skære hovedet af - og vores og Pihls hushjælpere klarede resten. Det lugtede ikke så godt, men de fleste fulgte med - nogle på længere afstand.



Fryseren skulle også fyldes op inden gæsterne kommer, det blev klaret i lørdags, hvor en halv gris blev parteret, hakket og lagt på køl. I dag fik vi også lagt 13 kg hakket oksekød i fryseren. Så mangler vi bare julesmåkagerne!



Weekenden gik for Poul og Christoffer med en tur til Dar, for at få gjort en tandfyldning færdig.
Vi er imponeret over hvor flot Christoffer tager disse ture. Når han sætter sig i bilen eller bussen, lægger han sig til at hvile eller sove, så går tiden bedst- ingen pjat med ham, når der skal køres 500 km fredag, tandlæge lørdag, og tilbage igen 500 km søndag.



Juleaften bliver vi 19 personer. Min søster og svoger Lise og Bruno og deres fire børn er lige nu på vej i flyet. De kommer her til Iringa på onsdag, sammen med mine forældre. Dem fejrer vi jul med, og selvfølgelig fam Pihl (Mai-Britt og Claus og deres tre børn). Så har vi også inviteret vores lærervolontør Marie Munch med juleaften.
Vi har ikke så stor en stue, så vi deler aftenen op i to - middagen spiser vi her hos os, og sang om juletræ, gaver og hygge skal foregå hos Mai-Britt og Claus.
Men inden da ser vi frem til på onsdag, hvor skolen holder juleafslutning.

To uger inden...

Gode venner

Så hygges der i stuen med slik og julekalender

Julepakke-leg med terningekast

Ingen fest i Tanzania uden dans og sang

Festmiddag. Vi spiste hverken med kniv og gaffel eller hånd. Alle skulle prøve med pinde og det gik fremragende.



Så gik der endnu en uge, hvor meget handlede om jul. I skolen har der været julegave-værksted i to dage. Der bliver også øvet til "krybbespillet" som vi skal se til juleafslutningen. Alle elever og lærere har fået en nisseven, som skal gøre dagene lidt sjovere. I børnehaven er vi også i gang med julegaver, julehistorier og julekager. Vi skal også prøve at lave et lille juleoptrin...



Så glæder vi os alle over at regntiden er startet. Hurtigt bliver alt grønnere, temperaturen falder lidt, og vi glæder os ekstra meget over stearinlysene i stuen, når en byge kommer for solen - så er det næsten som i det høje nord med de mørke eftermiddage.



På hjemmefronten har der været lidt problemer med maverne. Poul og Nicolai lå i sengen i to dage - men de fandt vist ud af at få det bedste ud af tiden. Der blev set en fodboldkamp, læst og sovet. En amøbe-kur hjalp dem til at komme op igen.

Lørdag var vi inviteret til Moyer (en amerikansk familie) til picnic-tur. De bor ude på landet, nærmest i bushen. Men hvor bor de skønt - midt i naturen uden forstyrrelser. Vi (alle elever og deres forældre) gik ned til floden, hvor der blev badet i floden. Andre nød solen og alle blev godt mætte af al den mad som var medbragt.


I dag søndag havde vi fest for alle ansatte. Det vil sige alle som arbejder for os privat eller for LM. Der var nattevagter, havemænd, hushjælpere, rengøringsdamer, ansatte i bogbutikken, værksteds-manden, medhjælperen i bhv, mekaniker osv - i alt rigtig mange mennesker.
Vore egne børn tog Poul og Lyle (Hall) sig af ude i naturen ved floden.

Juleforberedelser

Hvad skal man lige vælge?

Hvem jonglerer bedst med tørklæder? Nicolai gjorde sit bedste!

Her er det Christoffer der skal holde bolden på ketcheren.

Det er ikke let, især ikke med bind for øjnene. Her er det Frederiks tur...

Lasse med nissen Julius.

Mai-Britt, Inge og Anne Karin i gang med adventskransene en varm aften i november.

Fuldt hus til adventshyggen.


Afskeden med Lasse var varm og god. Men en kold is kom heldigvis ikke i vejen. Fra venstre Andreas, Marie, Anna Sofia (fra Mbeya), Lasse, Johanne og Mikaela.


For første gang har vi pyntet op til jul, før det blev december. Christoffer havde længe spurgt til julekassen. Og da den endelig blev fundet frem kunne vi ikke lade være, -det ville næsten være som at stille en gave foran et barn og sige, at du først må åbne den om to dage...

Den sidste uges tid har båret præg af juleforberedelser. På skolen og i børnehaven er der blevet klistret, klippet og flettet julepynt. Skolekøkkenet er flittigt blevet brugt til julebagning af de forskellige klasser. Julegaverne er også så småt begyndt at tage form, og julekalendere bliver set i de forskellige hjem.
Hos os er det Pyrus vi ser, mens vi venter på at få de dvd'er med tv-julekalendere som mormor og morfar har med til Tanzania (de er lige landet, og bliver her i laaang tid - skønt).

1. søndag i advent har skolen tradition for at invitere elever, forældre og andre venner af skolen til adventshygge. Den tradition holdt de også fast i dette år - og det blev rigtig hyggeligt, og der kom rigtig mange mennesker! Der blev lavet juledekorationer, flettet stjerner, klippet og skåret, og selvfølgelig drukket kaffe, spist al verdens slags kager og sunget julesange.

Mandag forsatte vi igen med spisning og hygge. Årets julefrokost holdt vi på skolen. Det blev til en stor fest med over 50 danskere/færringer. Og der manglede ikke noget på buffet-bordet... Dansk ost, juleslik og nødder havde gæster fra Danmark taget med i kufferten - så kan det vist ikke bliver meget bedre.
Men vi skulle også i løbet af aftenen sige farvel til familien Klein, som har boet her i Iringa, mens de har læst swahili. De flytter til nord-Tanzania (Tarime) hvor de skal arbejde nogle år. Deres børn har gået her på skolen i bhv.klasse og i børnehaven. Missionærlivet består af mange "farveller og velkommen", og selvom vi har sagt farvel en del gange, bliver det ikke lettere med årene, når der skal tages afsked.
På denne blog siger vi farvel og på gensyn i næste uge.

Sådan gik weekenden

Elisha 15 år og Happy 13 år blev konfirmeret.


Her deres forældre mama Elisha og Gadau.


Haven var flot pyntet i dagens anledning.


Fredag eftermiddag var juniorklubben og dens ledere klar til en telt-tur til Moyers. "Moyer" er en amerikansk familie som bor her i Iringa langt ude på landet, og har gjort det i mange mange år. Deres tre døtre har alle gået her på den danske skole, den yngste går her stadig (i 8.klasse).
Det blev til rigtig lækker mad over bål, badning i floden og aften/nat-løb og hygge.




Lørdag var vi inviteret til fødselsdagskaffe hos naboen. Frederik Nis-Hanssen fyldte 11 år! Som altid var det hyggeligt for både børn og voksne, at mødes med kolleger og venner/legekammerater.

Søndag var for Poul arbejdsdag. Han skulle prædike til de to gudstjenester i kirken. Den første var klokken syv, og den næste sluttede ved 14.30 tiden. Det er ikke normalt at det trækker så langt ud, men denne dag var der både dåb af voksne, konfirmation af 80 unge og nadver.

Vi var sammen med de andre hvide her fra grunden inviteret til konfirmationsfest hos to af de ansatte her på grunden (mekaniker og hushjælp). Det var deres søn og datter som blev konfirmeret. Festen var god, som fester plejer at være her i Tanzania. Musik, dans, præsentation, kagespisning under helt bestemte ritualer, gaveoverrækkelse, hvor man kommer dansende ind med gaven, og til sidst festmiddag, som består af pilau-ris, almindelig ris, bønner, sovs, tomat/løg-salat og noget kød. En dejlig fest og god stemning.

The danish Vikings!!!

De ældste spillere - smilet var fremme trods nederlaget.



I børnehaven havde vi lavet dette, og de gik vældig op i det!


De danske tilskuere.


Trænerne fra de to skoler - ingen fjendskab her.


Her de yngste spillere. Om et par måneder kæmpes der igen.


Så oprandt dagen endelig, hvor elever fra Den danske Skole skulle spille en fodboldkamp mod den internationale skole i byen.

Der var blevet trænet flittigt hver torsdag, spillertrøjerne blev også fundet frem - og så var det afsted. Søskende og forældre mødte talstærkt op, og gjorde hvad de kunne for at støtte de danske hold.
Poul som træner havde gjort sit til, med at forberede eleverne, og nu skulle de så vise, hvad de kunne.

Først spillede de yngste elever. Modstanderne var gode og der blev kæmpet hårdt i solen og på en skrå fodboldbane. De gjorde det godt - vore elever - men det endte kun med uafgjort.
Så var det de ældste elevers tur. Der blev kæmpet bravt, og holdene fulgtes pænt ad helt til slutningen af anden halvleg. På pointtavlen stod der 2-2, men desværre fik modstanderne i sidste minut et frispark tæt på mål - og de scorede...

Trods nederlag havde eleverne fået en god oplevelse, hvor der virkelig måtte kæmpes. Og vi forældre havde hæse stemmer, efter over en times ivrig "hæppen".
Det er snart weekend, - da vil I høre mere fra os.

Ingen november-kulde her!

Vi er midt i november, og er lige så forsigtigt begyndt at synge julesange i børnehaven. Men ellers er der ikke så meget endnu, som fortæller os, at vi om godt en måned skal fejre jul.
Og dog - Christoffer og jeg var i Dar es Salaam i sidste weekend (ja gæt engang hvad vi skulle... denne gang fik han lavet nogle rigtige fyldninger i de gamle huller, - og en rodbehandling mente tandlægen også der skulle til). Vi brugte et par timer i et kæmpe indkøbscenter, fik købt lidt tøj og julegaver - og dér slap vi altså ikke for julemusik og pynt i butikkerne. Her i Iringa er der ikke meget som minder om jul.
I morges nød vi fx at sætte os ud i solen med vores morgenmad. Efter gudstjenesten kørte vi ud til Riverside, slappede af, drengene badede i floden, spillede kup, havde selskab af Beinta og Havstein, som også bød os på aftensmad.

Poul har siden jeg sidst skrev været en tur i Sumbawanga. Eleverne på anden årgang blev færdige, hvilket blev fejret med en fest på skolen. I deres afskedstale var der ikke så meget positivt at komme efter - talen havde været under censur af lærerrådet, så de mest negative sager var slettet eller omformuleret, men alligevel var det tydeligt, at der er problemer. Bl.a har lærerne ikke været gode til at møde op til timerne for at undervise siden i sommers, da vi flyttede.
De elever som skal fortsætte til januar udtrykte over for Poul, at de ikke havde lyst til at fortsætte, hvis der ikke sker nogle ændringer på bibelskolen.

Der var ikke så mange opmuntrende meldinger fra bibelskolen, derimod havde han nogle rigtig gode dage i en landsby hvor nogle af eleverne kommer fra. Han underviste kirkeældste, evangelister og andre ledere i dagtimerne, og om aftenen blev Jesus-filmen vist for alle som havde lyst.
I går var han igen afsted med filmen, denne gang sammen med Claus i en landsby ikke så langt fra Iringa. Der blev også denne gang anledning til at prædike. Han glædede sig over, at der i flokken sad en del muslimer.

I starten af december kommer mine forældre, for at arbejde lidt, og om en måned får vi besøg af søster og svoger (Lise og Bruno) og deres fire børn. Det snakker vi meget om for tiden - hvad vi gerne vil at de tager med herud, planlægger juleaften, hvor vi bliver 19 rundt om bordet og juletræet, snakker om hvor dejligt det bliver at være sammen og hvad vi skal vise dem. Men inden da har vi en måneds arbejde og skolegang...

Den første regn

Andreas, Johanne og Mikaela nyder regnen!


Er vi ikke dejlige og våde!

Den sidste dag i oktober fik vi en god regnbyge - den første siden tørtidens start, som rigtigt gav vand. Børnehavebørnene blev lige så glade som jeg, og vi kunne hurtigt blive enige om, at det bare skulle nydes. Så mens de andre stakkels børn (elever) sad inde i klasseværelserne morede vi os i eller ved siden af regnen.

Siden sidst har vi snakket og tænkt en del over, hvor i Danmark vi vil bosætte os. Foreløbig er vi i tankerne havnet i Herning-området. På Midtjyllands Kristne Friskole har vi fået svar om, at missionærbørn er der altid plads til. Så er den bekymring ryddet af vejen.
Vi er også begyndt at snakke om, hvad vi vil nå at opleve inden vi til sommer rejser fra dette land, som har været vores i nu syv år. En tur til Sumbawanga skal vi alle, - for at sige farvel til dem vi lærte at kende, vore hunde og huset. Så skal vi også på en safari-tur igen inden afgang, og en sidste gang til vores elskede feriested Peponi ved Det indiske Ocean.

På onsdag tager Poul igen turen til Sumbawanga - denne gang bliver det kun godt en uges tid. 3.semester slutter og anden årgangseleverne bliver færdige. Så der skal rettes eksaminer, festes med eleverne og derefter tager han til en landsby, hvor nogle af eleverne kommer fra, for at undervise de lokale i to dage og vise Jesus-filmen.

Fra skolelederen på bibelskolen har Poul hørt, at der fra januar til juli kun vil blive en klasse at undervise (dem som nu er på første årgang). Hvad det kommer til at betyde for Poul og undervisningstimer ved vi ikke endnu, men venter spændt på ledelsens udmelding.

Ellers kan vi bare melde alt vel her - alle er godt beskæftiget med skole, leg eller arbejde. (Bortset fra Christoffers tænder, som bliver ved med at drille). En tur til Dar igen inden jul undgår vi nok ikke...

Sidste uge inden det går løs igen

Hvem sagde at pc-spil er asocialt?

Livet er bare skønt! Forrest Marius og Frederik, bagerst Acacia og Dina.

Beinta og Havstein havde arrangeret en god fest. Her hygges, snakkes og drikkes kaffe.

Havstein i den orange skjorte, Beinta med de hvide bukser og forrest Jette med lille Naomi.

Lassi som nu er fire år.


Siden sidst har Christoffer og jeg været en tur i Dar for at få nye plomber i Christoffers tænder. Den franske tandlæge sagde, efter at have kigget på ham i et minut, at vi måtte komme igen om en uge. Nej, kære mand, vi er kørt 500km for at komme til tandlæge!! Så rensede han de gamle huller og satte noget cement i, som han selv udtrykte det. Håber det holder i 3/4 år, så kan der forhåbentligt blive gjort noget ordentligt af danske tandlæger til sommer.
Busturen var en ren fornøjelse (vi har efterhånden en del dårlige erfaringer med buskørsel her i landet). Vi kørte i en helt ny bus, fik serveret karameller, vand, sodavand og kage undervejs, godt krydret med en voldelig film, arabisk musik og bønner til Allah.



Hjemme hyggede drengene sig med at lave et kortspil, hvor de selv tegnede figurer, gav dem point m.m (det blev kun til 40 kort, halvdelen mangler endnu), og ellers hygge sig med farmand.



De sidste par dage er for Pouls vedkommende gået med læsning og vurdering af en andagtsbog for børn, skrevet på swahili. Jeg har fået møbler og legetøj på plads i børnehaven (blev flyttet i forbindelse med konferencen), og prøvet at lægge lidt planer for aktiviteter frem til jul.


Drengene har bare leget dagen lang - og legekammeraterne, ja det er dem som bor her på den store danske compound.



Vore kollegers charmerende Lassi (Klein) blev fire år, hvilket blev fejret på Riverside Campsite (hvor de bor og læser swahili). Jo vi nyder at kunne være udendørs året rundt, solen, varmen, floden hvor børnene bader osv, det gode fællesskab med vore kolleger.

Så mange er vi!!

Hele flokken samlet i Iringa til Missionærkonferencen 2007

Lidt flere billeder

Huset vi boede i på Matema
Poul læser historie for drengene i middagsheden.
Det flotte vandfald endnu engang.
Det var så grønt og flot - et dejligt syn for os som længes efter regnen. I dette område kan det regne året rundt.

Tungen lige i munden, så går det nok...

Missionærkonference, ferie m.m

Børnekoret sang under missionærkonferencen - dejlige friske og gode stemmer!
Her ses fra venstre Nicolai, Frederik, Inge bag klaveret, Rune, Emil, Marc og Asbjørn.

På vejen til Matema kørte vi ind for at se dette vandfald. Der var ikke så meget vand nu (sidst på tørtiden), men alligevel imponerende at stå i hulen under vandfaldet.
Sådan så vi ud 16.okt!!

For to uger siden lukkede skolen her i Iringa, og Poul blev også færdig med undervisningen for dette semester. Vi startede "ferien" med en uges missionærkonference, hvor vore kolleger fra nord, øst og vest kom til Iringa. Det var en rigtig god uge, hvor vi fik snakket en del, hørt nogle bibeltimer, sunget en masse sange, leget, havde besøg af vores missionssekretær og LM´s næstformand. Det var så vores sidste missionærkonference...
Ja faktisk er vi begyndt at sige "for sidste gang" - der er kun 3/4 år til vi skal til Danmark at bo.

Det var nok også sidste gang vi var på Matema Beach Resort. Efter konferenceugen tog vi sammen med fam Hall, fam Klein og Stine & Rasmus på ferie. Matema ligger oppe i den øverste del af Malawi-søen. Et skønt sted, (meget billigt), flot landskab og dejligt varmt og rent vand at bade i. Vi hyggede os rigtig godt i familien, og vi nød vore kollegers selskab rigtig meget. Det er ikke så slemt at undvære familie og venner, når man har det godt med missionærkollegerne!

Nu har vi så en uge tilbage inden skolen og børnehaven åbner. Christoffer og jeg tager på mandag bussen til Dar - Christoffer skal endnu en gang have ordnet tænderne. Så håber vi tandlægen denne gang kan lave noget, som kan holde længe.
Poul bliver her i Iringa lidt endnu. Han skal arbejde noget for Soma Biblia, inden han i starten af november tager tilbage til Sumbawanga, for at rette eksamensopgaver, deltage i afslutningsfesten for 2.årgangseleverne, og måske bliver det også til en landsbytur med undervisning af de lokale kristne.

Jeg lovede jo...

Så er der gået alt for mange dage siden jeg sidt skrev. Og jeg lovede at fortælle om vore ture ud til landsbyerne!
Det gøres jo bedst lige efter oplevelserne, men jeg forsøger alligevel at fremkalde minderne.
Turen ud til masai-bopladsen var en kæmpe oplevelse for mig - og drengene havde det da også sjovt med de små gedekid, lidt fodbold på en majsmark, snak og leg med de andre danske børn som var med.
Festen blev holdt for nogle unge/børn, som var blevet udvalgt blandt mange. De var nu blevet bedømt og godkendt - de kunne opfylde nogle krav, var fx gode hyrder, hjalp godt til der hjemme osv. Aldersmæssigt vil jeg gætte på 10 til 14 år. Hvor mange de var, fandt jeg egentlig aldrig ud af, for de blev ikke vist frem. Kun inde i den mørke hytte ved gaveoverrækkelsen kunne jeg se nogle børn sidde på gulvet - bagefter fik jeg at vide, at det var dem vi fejrede!! De var altså gået over fra barndommen til voksen-verdenen.
Og hvordan blev de så fejret? Gæsterne (de kvindelige) kom dansende og syngende hen imod huset, hvor høvdingens familie boede. Dansen og sangene var helt unikke - ren masaikultur!
Senere kom de unge fyre og mændende. Flottere mænd skal man lede længe efter her på jordkloden! De imponerede også med deres specielle hop, mens gruppen af unge mænd brummede/sang til (nærmest som en bas-guitar). Så blev der også serveret mad - ris, bønner, salat, kød og sodavand. Men det var slet ikke måltidet som fyldte mest under festen. De blev ved i timevis med deres sange og danse - utroligt i denne hede og sjovt for os turister!
Det kan ikke beskrives, men skal opleves.

Når jeg har tænkt tilbage på disse oplevelser, har jeg især haft ordet "kulturforståelse" i hovedet. Blandt masai'erne mødte jeg en kultur som var helt fremmed for mig. Der var så meget, som var indforstået i deres sange og danse. Alle masai'er vidste hvorfor og hvornår der skulle gøres noget. De kendte deres egen kultur og traditioner - det var helt selvfølgeligt for dem alle. Jeg kunne bare stå som tilskuer og blive enten forundret, overrasket, nysgerrig eller måske endda irriteret. Det var også godt for mig at se bibelskoleeleverne fra masai-bibelskolen synge kristne sange, hvor de bevarede kulturen som de var vokset op i. Her var der ingen europæiske melodier!!

Turen ud til masaibopladsen har fået mig til at tænke på, hvordan det er for nye mennesker, at træde ind i den for os at se naturlige måde at være sammen på - at træde ind i en ny kultur. Det kan være den danske kultur, men også den kultur vi har i vores fællesskab i menighed, kirke, missionshus osv. Der kan komme nogle, som slet ikke vil kunne forstå os, og som vil have en masse spørgsmål til det vi foretager os. For at hjælpe dem godt på vej, skulle vi måske blive bedre til på forhånd at fortælle og kort forklare hvorfor vi siger eller gør som vi gør. Det kan blive så indforstået det vi gør og siger, at det kan skræmme nogen væk.

Så var der også lige Pouls tur til en landsby. Her kommer jeg lidt til kort... Han havde en fin tur, underviste i rigtig mange timer hen over weekenden. Havde et godt fællesskab med de kristne, som havde arrangeret det. Han sov den første nat inde på et værelse hos en af de lokale kristne, men mus og rotter forstyrrede ham for meget den nat. Så næste nat valgte han at sove i bilen. Han sad og snakkede med nogle lokale længe en aften - så længe at det blev rigtig koldt, hvilket gav ham en ordentlig omgang forkølelse. Men det er svært at bryde op, når samtalerne går godt! Faktisk gik han her hjemme i to uger uden at forkølelsen aftog.
I søndags rejste han igen til Sumbawanga og startede på en pencillinkur - det har hjulpet på helbredet!
Han skal undervise i to uger inden han vender tilbage til Iringa. Om et par dage bliver en flok evangelister fra Congo ordineret som præster. Det skal selvfølgelig fejres. Vi glæder os med dem, og håber også at de senere kan få mere undervisning. De har gået på bibelskolen siden januar og skal nu ud og fungere som præster! Vær med til at bede for dem, de kristne i Congo og bed om åndelig, økonomisk og menneskelig udvikling i landet!

Masai-fest fortsat