mandag den 17. december 2007

Lucia, juleand, julegris og jule....


Så er vi klar - og spændte...

Vi nøjes med at være tilskuere til andeplukningen

Sådan skal det bare gøres

Så er andestegen klar til ovnen

Hver onsdag er der her på skolen fællestime, hvor alle elever og børn i børnehaven deltager. Den sidste onsdag var det børnehavens tur til at optræde med noget. Det blev til et flot luciaoptog med fire børn. Hvor var de dog spændte, - sådan at skulle optræde for så mange og så store børn! Se på billedet hvor flotte de var!


Så jeg også bestemt at børnene skulle se, hvordan det ser ud, når en and bliver slagtet. Havemanden fik opgaven at skære hovedet af - og vores og Pihls hushjælpere klarede resten. Det lugtede ikke så godt, men de fleste fulgte med - nogle på længere afstand.



Fryseren skulle også fyldes op inden gæsterne kommer, det blev klaret i lørdags, hvor en halv gris blev parteret, hakket og lagt på køl. I dag fik vi også lagt 13 kg hakket oksekød i fryseren. Så mangler vi bare julesmåkagerne!



Weekenden gik for Poul og Christoffer med en tur til Dar, for at få gjort en tandfyldning færdig.
Vi er imponeret over hvor flot Christoffer tager disse ture. Når han sætter sig i bilen eller bussen, lægger han sig til at hvile eller sove, så går tiden bedst- ingen pjat med ham, når der skal køres 500 km fredag, tandlæge lørdag, og tilbage igen 500 km søndag.



Juleaften bliver vi 19 personer. Min søster og svoger Lise og Bruno og deres fire børn er lige nu på vej i flyet. De kommer her til Iringa på onsdag, sammen med mine forældre. Dem fejrer vi jul med, og selvfølgelig fam Pihl (Mai-Britt og Claus og deres tre børn). Så har vi også inviteret vores lærervolontør Marie Munch med juleaften.
Vi har ikke så stor en stue, så vi deler aftenen op i to - middagen spiser vi her hos os, og sang om juletræ, gaver og hygge skal foregå hos Mai-Britt og Claus.
Men inden da ser vi frem til på onsdag, hvor skolen holder juleafslutning.

Ingen kommentarer: