Jeg lovede jo...

Så er der gået alt for mange dage siden jeg sidt skrev. Og jeg lovede at fortælle om vore ture ud til landsbyerne!
Det gøres jo bedst lige efter oplevelserne, men jeg forsøger alligevel at fremkalde minderne.
Turen ud til masai-bopladsen var en kæmpe oplevelse for mig - og drengene havde det da også sjovt med de små gedekid, lidt fodbold på en majsmark, snak og leg med de andre danske børn som var med.
Festen blev holdt for nogle unge/børn, som var blevet udvalgt blandt mange. De var nu blevet bedømt og godkendt - de kunne opfylde nogle krav, var fx gode hyrder, hjalp godt til der hjemme osv. Aldersmæssigt vil jeg gætte på 10 til 14 år. Hvor mange de var, fandt jeg egentlig aldrig ud af, for de blev ikke vist frem. Kun inde i den mørke hytte ved gaveoverrækkelsen kunne jeg se nogle børn sidde på gulvet - bagefter fik jeg at vide, at det var dem vi fejrede!! De var altså gået over fra barndommen til voksen-verdenen.
Og hvordan blev de så fejret? Gæsterne (de kvindelige) kom dansende og syngende hen imod huset, hvor høvdingens familie boede. Dansen og sangene var helt unikke - ren masaikultur!
Senere kom de unge fyre og mændende. Flottere mænd skal man lede længe efter her på jordkloden! De imponerede også med deres specielle hop, mens gruppen af unge mænd brummede/sang til (nærmest som en bas-guitar). Så blev der også serveret mad - ris, bønner, salat, kød og sodavand. Men det var slet ikke måltidet som fyldte mest under festen. De blev ved i timevis med deres sange og danse - utroligt i denne hede og sjovt for os turister!
Det kan ikke beskrives, men skal opleves.

Når jeg har tænkt tilbage på disse oplevelser, har jeg især haft ordet "kulturforståelse" i hovedet. Blandt masai'erne mødte jeg en kultur som var helt fremmed for mig. Der var så meget, som var indforstået i deres sange og danse. Alle masai'er vidste hvorfor og hvornår der skulle gøres noget. De kendte deres egen kultur og traditioner - det var helt selvfølgeligt for dem alle. Jeg kunne bare stå som tilskuer og blive enten forundret, overrasket, nysgerrig eller måske endda irriteret. Det var også godt for mig at se bibelskoleeleverne fra masai-bibelskolen synge kristne sange, hvor de bevarede kulturen som de var vokset op i. Her var der ingen europæiske melodier!!

Turen ud til masaibopladsen har fået mig til at tænke på, hvordan det er for nye mennesker, at træde ind i den for os at se naturlige måde at være sammen på - at træde ind i en ny kultur. Det kan være den danske kultur, men også den kultur vi har i vores fællesskab i menighed, kirke, missionshus osv. Der kan komme nogle, som slet ikke vil kunne forstå os, og som vil have en masse spørgsmål til det vi foretager os. For at hjælpe dem godt på vej, skulle vi måske blive bedre til på forhånd at fortælle og kort forklare hvorfor vi siger eller gør som vi gør. Det kan blive så indforstået det vi gør og siger, at det kan skræmme nogen væk.

Så var der også lige Pouls tur til en landsby. Her kommer jeg lidt til kort... Han havde en fin tur, underviste i rigtig mange timer hen over weekenden. Havde et godt fællesskab med de kristne, som havde arrangeret det. Han sov den første nat inde på et værelse hos en af de lokale kristne, men mus og rotter forstyrrede ham for meget den nat. Så næste nat valgte han at sove i bilen. Han sad og snakkede med nogle lokale længe en aften - så længe at det blev rigtig koldt, hvilket gav ham en ordentlig omgang forkølelse. Men det er svært at bryde op, når samtalerne går godt! Faktisk gik han her hjemme i to uger uden at forkølelsen aftog.
I søndags rejste han igen til Sumbawanga og startede på en pencillinkur - det har hjulpet på helbredet!
Han skal undervise i to uger inden han vender tilbage til Iringa. Om et par dage bliver en flok evangelister fra Congo ordineret som præster. Det skal selvfølgelig fejres. Vi glæder os med dem, og håber også at de senere kan få mere undervisning. De har gået på bibelskolen siden januar og skal nu ud og fungere som præster! Vær med til at bede for dem, de kristne i Congo og bed om åndelig, økonomisk og menneskelig udvikling i landet!

Masai-fest fortsat

Masai-fest

En stor oplevelse - tekst følger senere!

Kommende weekend

I den kommende weekend skal vi alle på landsbytur. Os som er her i Iringa er inviteret ud til en masai-boplads, som ligger en times kørsel fra Iringa. Det er Petro (vist nok en masai-høvding, som nu er kristen og læser på universitetet her i byen), som inviterer til en fest. Nogle drenge skal fejres, fordi de går fra barndommen over til manddommen! I får senere billeder og beskrivelser af oplevelserne.
Jeg har det lidt dobbelt med at tage derud - bliver det lidt for meget zoo-agtigt når over tyve hvide mennesker står og skal se på dem? Men på den anden side, så har han jo selv inviteret - og det var alle som havde lyst! Og jeg har aldrig før været ude i en masaiboplads. Så vi tager afsted!!

Poul bliver i morgen færdig med de første to ugers undervisning. Men han skal lige en tur ud i en landsby ikke så langt fra Sumbawanga, inden han vender næsen mod Iringa. Der skal undervises og prædikes lørdag og søndag. Vær med til at bede om Helligåndens virke i mennesker som skal lytte og undervise!

Vi vender tilbage senere og fortæller om både den ene og den anden landsbytur.

Det kristne fællesskab

Hver tirsdag mødes vi med vore missionærkolleger og volontører til bibelstudie eller cd-prædiken (eller andet). Vi glæder os meget over også at kunne have et kristent fællesskab, hvor det foregår på dansk. Her har vi lovsangsaften for både store og små.


Min Gud er så stor, så stærk ...




Marie har vist noget spændende at fortælle...

Lidt siden sidst

Sådan så vi ud i august!



Poul er kommet godt i gang med undervisningen på bibelskolen. Han har fået skrabet flere timer sammen, end der var blevet givet ham, så han kan nå at komme igennem det pensum, som er fastlagt for dette semester. De fleste elever er mødt op igen, - to elever har i løbet af ferien fået besked på ikke at møde op igen. Den ene elev vidste vi, ville få problemer, fordi han ikke har været bange for at sige sin mening og stå fast ved den. Poul forsvarede ham overfor hele lærerflokken før vi flyttede, men han er altså alligevel blevet smidt hjem.


Alle lærere er tilbage på bibelskolen, og der bliver undervist!





Det var en meget god oplevelse for Poul, at rigtig mange elever kom og bød ham velkommen, da han kom tilbage til bibelskolen. Og han har det meget godt med kun at undervise og ikke deltage i de ledelsesmæssige opgaver, som ofte gav problemer.





Her i Iringa har vi måttet tage afsked med Nicolais kære hund Shiba. Han fik den, da han skulle flytte til Iringa sidste år. Nu har vi givet den til en af nattevagterne. Shiba er en god vagthund, og en god "kælehund" for dem som kender den godt. For nogle dage siden skete så det, at den bed nabodrengen Marc i læben - så der var ikke andet at gøre, end at komme af med den! Rigtig synd for Marc, at den pludselig ikke ville kæles af ham, og ærgeligt for Nicolai.





Ellers kan vi fortælle, at vi stadig har det godt - og det går fint med at være alene med drengene, når der er så mange legekammerater og fritidstilbud! Det sker at det først er til aftensmaden jeg rigtig ser vore drenge og får en snak med dem. Og Poul snakker vi med flere gange om dagen - heller ikke noget problem i disse skype-tider.

Sådan bor vi nu

Flere har spurgt os, hvordan vi nu bor, - værsgo´og kig indenfor!