torsdag den 6. september 2007

Kommende weekend

I den kommende weekend skal vi alle på landsbytur. Os som er her i Iringa er inviteret ud til en masai-boplads, som ligger en times kørsel fra Iringa. Det er Petro (vist nok en masai-høvding, som nu er kristen og læser på universitetet her i byen), som inviterer til en fest. Nogle drenge skal fejres, fordi de går fra barndommen over til manddommen! I får senere billeder og beskrivelser af oplevelserne.
Jeg har det lidt dobbelt med at tage derud - bliver det lidt for meget zoo-agtigt når over tyve hvide mennesker står og skal se på dem? Men på den anden side, så har han jo selv inviteret - og det var alle som havde lyst! Og jeg har aldrig før været ude i en masaiboplads. Så vi tager afsted!!

Poul bliver i morgen færdig med de første to ugers undervisning. Men han skal lige en tur ud i en landsby ikke så langt fra Sumbawanga, inden han vender næsen mod Iringa. Der skal undervises og prædikes lørdag og søndag. Vær med til at bede om Helligåndens virke i mennesker som skal lytte og undervise!

Vi vender tilbage senere og fortæller om både den ene og den anden landsbytur.

Ingen kommentarer: