Septemberbilleder

Nicolai sammen med kusine Mathilde. Hun var med det samme rigtig glad for ham, og det er vist også gengældt. Det er dejligt at have mulighed for at følge mere med i familiernes nye medlemmer. Vi glæder os over hver lejlighed til at være sammen med dem.

Frederik har her besøg af to klassekammerater. Mikkel i sengen, Mathias (eller er det mon Anders - hans tvillingbror?) på gulvet og Frederik i rød t-shirt til højre. En dag sagde han: "mor jeg bliver næsten helt stresset over alle dem som vil lege med mig - hvordan skal jeg sige nej til dem?" Det er rigtigt - han mangler aldrig legekammerater.

Min søster Mirjam fyldte 40 år. Det blev fejret ad flere omgange. Her på selve dagen til aftenskaffe. Sylvia sidder med niece Silje, Mirjam skærer kagen og Lydia (mor til Silje) i den blå bluse. Senere fejrede Mirjam dagen ved at invitere rigtig mange gæster på cafe tryg40. Vi søstre serverede maden og Mirjam tog imod 75 gæster i løbet af de to dage cafeén havde åben.

Der var MGP i sidste weekend. Det så vi selvfølgelig - Poul blev dog inde på kontoret (bag glasdøren). Og vinderne blev...

Michael Christiansen, som vi kendte fra vores tid i Tanzania døde under en svømmetur ved Zanzibar. Han var litteraturvolontør og blev kun 27 år. Så tragisk... Jeg var med til begravelsen. Rigtig mange mennesker var mødt op.

Jeg indrømmer at det ikke bliver så ofte, at der kommer nyt her på bloggen. Det mærkes også her, at vi nu er i Danmark, og dermed også mange andre gode ting at give sig til. Men jeg vil bestræbe mig på at fortsætte med at skrive og lægge billeder ind.
Vi er nu kommet ind i en periode, hvor hverdagene for alvor er begyndt. Alt det nye og spændende i Danmark er blevet almindeligt, og for nogle betyder det, at tankerne går til Tanzania, hvor tilværelsen var god og tryg. Men vi tror dog, at det også kan blive rigtig godt her i Danmark - forudsætningerne er ihvertfald gode.

En hektisk uge

I løbet af ugen skulle vi igennem mange beslutninger. Et hus som vi havde set på ugen forinden skulle ses igen og sikkert købes. En børnepasningsorlov som jeg regnede med "bare var i hus" blev afvist, og nye beslutninger skulle derfor tages. I onsdags faldt det hele på plads. Vi skrev under på huset på Poppelvej 8, og børnepasningsorloven fik jeg kæmpet mig frem til alligevel at få.
Først huset: Det var ikke lige nu vi havde tænkt at købe hus. Vi synes egentlig der er nok at få tiden til at gå med, - især Poul behøver ikke at have mere at spekulere på. Men dette hus, som vi altså nu har købt, hørte vi om til et møde, hvor en flink ældre dame fortalte os, at hun lige havde hørt om et ældre par, som havde haft besøg af ejendomsmægleren og havde sat huset til salg. Vi snakkede med dette ældre par (de var også med til mødet), og aftalen blev at vi bare kunne ringe, når vi fik lyst til at se huset. Fire dage efter så vi huset for første gang, en uge senere så vi det for anden gang, og dagen efter skrev vi under. Vi overtager huset d.1.nov. Derefter skal vi så i gang med udskiftning af køkken, bad og bryggers. Stuen skal vi også have gjort lysere ved at skifte loft og gulv. Vi tror det er et rigtig godt hus vi har købt - og det siger andre også! Måske når vi at flytte inden jul - det er ihvertfald vores mål lige nu.
Så børnepasningsorloven: Jeg regnede med at det bare gik igennem med denne ansøgning. Min a-kasse havde heller ikke problemer med at attestere den, men på jobcenteret ville de ikke, med den begrundelse, at der er mangel på pædagoger her i området (bare fint, så får jeg nok ikke problemer med at få job, når jeg om nogle måneder er klar til det). Jeg blev temmelig skuffet, og vi spekulerede som gale på, hvordan vores verden og liv skulle kunne hænge sammen, hvis Poul skulle arbejde 150% (både undervisningen på Solgården, og omkring 35 møder de næste tre måneder) og jeg ville nok ikke kunne gå ledig særlig længe. Jeg satte mig til pcéren og googlede "børnepasningsorlov". Her fik jeg mange spændende sider og læste mange love og paragraffer. Da jeg sent gik i seng den aften, konkluderede jeg for mig selv og for Poul, at det altså er min ret at få børnepasningsorlov i 13 uger. Det ringede jeg så og fortalte sagsbehandleren dagen efter. Hun forstod udmærket min fustration og ville undersøge sagen nærmere. Et par timer senere kunne hun fortælle, at juristerne også sagde det, som jeg var kommet frem til! YES!!! Frederik sagde smilende mens han stod ved siden af mig her foran pc'eren: "Det er bare en god dag i dag - vi har købt hus, og du har alligevel fået orlov!" Ja, vi burde have fejret det, - men Poul skulle have et møde om aftenen, og næste aften var der også lige et møde... Mon ikke vi får lejlighed til det i den kommende uge? Vi er for alvor gået ind i de travle tre måneder!
I weekenden har vi været sammen med Pouls familie på Søhøjlandet (det er der hvor de har de kunstige skibakker). Svigermor havde inviteret os, og det blev en meget hyggelig og aktiv weekend. Det sjoveste var nok skibakkerne, hvor vi alle morede os med at rutche ned på kælk. Poul og Frederik fik også afprøvet skiene. For Frederik var det første gang overhovedet, - det gik ok, -men det gør nok ikke så ondt at falde på rigtig is, så han venter på en god skiferie, før han prøver igen ;-) Poul gjorde det rigtig godt - han har ikke stået på ski siden sine barnedage, hvor han løb ned ad bakkerne på sin fars marker, men denne gang var det (måske) sjovere og mere elegant. Jeg tror vi er blevet tændt på noget skiferie nu, - så må vi se hvad økonomien siger til den tid.
Du kan se vores hus på www.boligsiden.dk Poppelvej 8, 6880 Tarm, og Søhøjlandet finder du på www.danparcs.dk