Til Anne Karin's fødselsdag havde Poul inviteret kolleger til bl.a snobrødsbagning - altid hyggligt!
Loppemarked i gårdhaven
Drengene sælger ud af legesager
For en uge siden fik vi besked om at en af timelærerne her på bibelskolen var død.
Han har også tidligere været vores nabo og Pouls kollega. For nogle år siden blev han af kirken udpeget til at lede kirkens projekter. Han var nemlig en af de få præster, som kunne begå sig godt på engelsk. Desværre gik det ikke godt med projekterne, og han måtte stoppe med arbejdet, fordi han blev syg - sikkert blodprop.
Siden januar har han undervist nogle få timer om ugen, dog med store problemer. For lammelsen i den ene side af kroppen gjorde, at han ikke selv kunne gå særlig langt, og selv det at undervise i to timer tog mange kræfter.
Han har efterladt kone og seks børn. Konen snakkede jeg meget med, da de var vore naboer. En virkelig sød kone.
Poul var med til begravelsen i den landsby han kom fra. Aldrig har han set så mange fremmødte - over 1000 mennesker deltog. Senere hørte vi, at det ikke var unormalt med så mange deltagere til en begravelse i det område. De omkring liggende landsbyer møder op til hinandens begravelser!
Det at være med til en begravelse her i landet er en oplevelse i sig selv. Selvfølgelig er det sørgeligt, og jeg fældede da også nogle tårer, da jeg hilste og kondolerede den efterladte kone, mens hun sad ved liget og græd.
På et tidspunkt var hun "helt ude af den", - kunne ikke selv gå, smed sig frem og tilbage på gulvet mens hun græd højt, så de andre koner måtte holde hende fast. Og grædekonerne er også en oplevelse for sig!
Begravelses-kulturen herude er stadig et af de områder, hvor jeg endnu ikke har forstået så meget. Den er så forskellig fra det jeg kender fra Danmark. Men jeg glæder mig over at møde en kultur herude, hvor døden ikke er tabu.
Siden sidst har vi været i gang med at rydde ud og sortere i vore ting her hjemme. Og på lilleskolen rydder vi også op, smider ud og pakker ned.
Det er nu godt nok engang imellem at være tvunget til at flytte. Mange ting som bare har ligget og fyldt, for måske en eller anden dag at blive til nytte, giver vi nu væk eller sælger til vore ansatte, naboer, de blinde og fattige. Sjældent sker det nemlig, at disse hensatte ting bliver brugt igen af os selv- sådan er det ihvertfald i vores hjem.
I mandags (på lønningsdagen) havde vi et mini loppemarked hjemme i vores gårdhave. Vore ansatte var de særligt indbudte, og det hele skete i aller største hemmelighed! Hvis ikke vi havde gjort det sådan, ville vi have det halve af områdets børn og voksne inde i gården i løbet ingen tid.
Senere giver vi så andre mulighed for at komme og købe og tage - men inden da skal vi lige igennem flere skuffer, skabe, kasser og tønder for at finde flere sager.
I denne tid kommer jeg til at tænke over, hvad jeg gemmer på i mig selv. Hvilke minder, ord og handlinger fylder mest i mig? Er jeg god nok til at få ryddet ud, snakket igennem og tilgive, så det ikke er de negative ting som fylder i mit sind? Det er blevet oprydnings-tid!
