torsdag den 22. november 2007

The danish Vikings!!!


De ældste spillere - smilet var fremme trods nederlaget.



I børnehaven havde vi lavet dette, og de gik vældig op i det!


De danske tilskuere.


Trænerne fra de to skoler - ingen fjendskab her.


Her de yngste spillere. Om et par måneder kæmpes der igen.


Så oprandt dagen endelig, hvor elever fra Den danske Skole skulle spille en fodboldkamp mod den internationale skole i byen.

Der var blevet trænet flittigt hver torsdag, spillertrøjerne blev også fundet frem - og så var det afsted. Søskende og forældre mødte talstærkt op, og gjorde hvad de kunne for at støtte de danske hold.
Poul som træner havde gjort sit til, med at forberede eleverne, og nu skulle de så vise, hvad de kunne.

Først spillede de yngste elever. Modstanderne var gode og der blev kæmpet hårdt i solen og på en skrå fodboldbane. De gjorde det godt - vore elever - men det endte kun med uafgjort.
Så var det de ældste elevers tur. Der blev kæmpet bravt, og holdene fulgtes pænt ad helt til slutningen af anden halvleg. På pointtavlen stod der 2-2, men desværre fik modstanderne i sidste minut et frispark tæt på mål - og de scorede...

Trods nederlag havde eleverne fået en god oplevelse, hvor der virkelig måtte kæmpes. Og vi forældre havde hæse stemmer, efter over en times ivrig "hæppen".
Det er snart weekend, - da vil I høre mere fra os.

Ingen kommentarer: