Christoffer klar til at hjælpe med pakning af bilen inden skoleturen.
Vi fik lang tid til at gå ved søen!
Far og søn får sig en god snak.
Mens vi venter på mere mad... en herlig søndag morgen!
Det er længe siden jeg sidst skrev. De sidste par dages undskyldning har været, at vi næsten alle har ligget i sengen med influenza. Poul holder skansen endnu, mens Christoffer og Frederik ikke kan melde sig klar til skole lige nu. Nicolai og jeg hulter os igennem skole og arbejde, men vi er på ret kurs!
Siden sidst har drengene været på skoletur til Ruaha (nationalparken ca 2 timers kørsels herfra). De havde to overnatninger ude i bushen i telte, godt guided af en erfaren "bush-mand", far til James og Rachel Philips). Alt gik godt og de havde nogle gode oplevelser og fik også lært nyt. Se og læs mere på Inge og Henrik's blog (http://www.ingehenrik.blogspot.com/) eller på skolen hjemmeside http://www.dds-iringa.dk/
Dagen efter deres hjemkomst tog vi alle fem af sted til Kisolanza (en campingsite med hytter af forskellig størrelse og pris og skøn natur ca 50 km herfra). Alt startede godt og vi nød timer sammen ved søen og den frie natur. Aftensmaden fik vi i den lille hyggelige ("low-season")restaurant - dejlig mad og god betjening.
Så blev Nicolai syg, og vi valgte at tage hjem så hurtigt som muligt søndag formiddag. Men vi nåede da at fejre min fødselsdag ved at få en dejlig morgenmad serveret ude i den vilde have.
Søndag havde vi flere ting på programmet. Alle vi danskere skulle i kirken synge et par sange i anledning af en sang-gudstjeneste. Mange andre kor fra kirken deltog også, og det blev en meget festlig gudstjeneste, hvor glæden kom frem og æren givet til Gud. Jeg glæder mig over, at når vi engang skal samles på den nye jord, at vi ikke bare skal være sammen med skandinavere. Det vil blive alt for kedeligt. Godt at afrikanske kristne også skal synge med i det store kor! De kan noget som vi slet ikke kan hvad angår sang og rytme.
Jeg måtte gå fra gudstjenesten før den sluttede, fordi Sylvia og Arne (søster og svoger) havde meldt deres ankomst sidst på eftermiddagen. Det var et dejligt gensyn (for mit vedkommende kun et par uger siden), Poul og drengene så dem sidst da vi var hjemme på orlov i efteråret 05. De er her endnu og bliver heldigvis mange dage. Om godt en uge tager vi igen en tur til Ruaha sammen med dem og fam. Pihl. Måske sidste gang vi ser de vilde dyr, inden vi forlader TZ? Poul skal til Sumbawanga for at undervise igen, og kommer altså ikke med denne gang.
Tak til jer der sendte mails og sms'er på min fødselsdag - det varmer altid!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar