Friske alle fem

Drengene i en sprække i en af jordsøjlerne.


Toppen af en jordsøjle.


Sylvia, Arne og Claus på toppen af "den store sten".


Så stor er stenen. Bemærk menneskerne på toppen!

Siden igår har vi været raske alle fem. Poul slap ikke for denne influenza-omgang, til gengæld håber vi det var de sidste sygedage i vores tz-tid.


Lørdag tog vi en tur til Isimilla. Vi har været der mange gange før, men det bliver dog aldrig kedeligt. En lille gåtur på en times tid, hvor vi blandt andet så disse jordsøjler. Søndag tog vi en anden lille udflugt. Sylvia's mand Arne har aldrig været i Tanzania før, og han skal selvfølgelig se alt hvad vi synes er værd at opleve. "Den store sten" var målet for udflugten. En rask gåtur fra parkeringspladsen, og du har den flotteste udsigt over det meste af Iringa. Dette udflugtsmål havde mange andre mennesker også denne søndag - især tanzanianske kærestepar. Her kan de sidde i ro og hygge sig. Det er nemlig stadig ikke så godt at vise sig offentligt som kærestepar!


Vi nyder stadig at have Sylvia og Arne på besøg. De hjælper med alt muligt - i børnehaven, undervisning i samfundsfag, reparerer en gammel puch maxi (sammen med Nicolai - til stor glæde!) og handler ind. Vi tror nu også de får slappet lidt af. I weekenden gælder det Ruaha, hvor vi håber at se de vilde katte!

Billeder fra sang-gudstjenesten

Koret som flere af vore medarbejdere synger med i - altid godt og uden elektriske instrumenter.

Så mange danskere var vi denne søndag - et par stykker kunne ikke være med. "Jeg vil kalde på min Gud" synger vi her.

Universitetskoret - altid dejligt at lytte til. Jeg ville have lagt en smagsprøve ind, men med den hastighed vi har her, ville det tage ca en halv time, så det droppede jeg!

Endelig et lille pip fra os!

Christoffer klar til at hjælpe med pakning af bilen inden skoleturen.

Vi fik lang tid til at gå ved søen!

Far og søn får sig en god snak.

Mens vi venter på mere mad... en herlig søndag morgen!

Det er længe siden jeg sidst skrev. De sidste par dages undskyldning har været, at vi næsten alle har ligget i sengen med influenza. Poul holder skansen endnu, mens Christoffer og Frederik ikke kan melde sig klar til skole lige nu. Nicolai og jeg hulter os igennem skole og arbejde, men vi er på ret kurs!
Siden sidst har drengene været på skoletur til Ruaha (nationalparken ca 2 timers kørsels herfra). De havde to overnatninger ude i bushen i telte, godt guided af en erfaren "bush-mand", far til James og Rachel Philips). Alt gik godt og de havde nogle gode oplevelser og fik også lært nyt. Se og læs mere på Inge og Henrik's blog (http://www.ingehenrik.blogspot.com/) eller på skolen hjemmeside http://www.dds-iringa.dk/


Dagen efter deres hjemkomst tog vi alle fem af sted til Kisolanza (en campingsite med hytter af forskellig størrelse og pris og skøn natur ca 50 km herfra). Alt startede godt og vi nød timer sammen ved søen og den frie natur. Aftensmaden fik vi i den lille hyggelige ("low-season")restaurant - dejlig mad og god betjening.
Så blev Nicolai syg, og vi valgte at tage hjem så hurtigt som muligt søndag formiddag. Men vi nåede da at fejre min fødselsdag ved at få en dejlig morgenmad serveret ude i den vilde have.


Søndag havde vi flere ting på programmet. Alle vi danskere skulle i kirken synge et par sange i anledning af en sang-gudstjeneste. Mange andre kor fra kirken deltog også, og det blev en meget festlig gudstjeneste, hvor glæden kom frem og æren givet til Gud. Jeg glæder mig over, at når vi engang skal samles på den nye jord, at vi ikke bare skal være sammen med skandinavere. Det vil blive alt for kedeligt. Godt at afrikanske kristne også skal synge med i det store kor! De kan noget som vi slet ikke kan hvad angår sang og rytme.


Jeg måtte gå fra gudstjenesten før den sluttede, fordi Sylvia og Arne (søster og svoger) havde meldt deres ankomst sidst på eftermiddagen. Det var et dejligt gensyn (for mit vedkommende kun et par uger siden), Poul og drengene så dem sidst da vi var hjemme på orlov i efteråret 05. De er her endnu og bliver heldigvis mange dage. Om godt en uge tager vi igen en tur til Ruaha sammen med dem og fam. Pihl. Måske sidste gang vi ser de vilde dyr, inden vi forlader TZ? Poul skal til Sumbawanga for at undervise igen, og kommer altså ikke med denne gang.
Tak til jer der sendte mails og sms'er på min fødselsdag - det varmer altid!

Fodboldkamp mod konfirmander

På et tidspunkt var der 11 drenge med i spillet på pc'eren!


Fodboldkampen mod kommende konfirmander.

For en uges tid siden henvendte en tidligere bibelskoleelev, Sanga, sig til Poul, for at høre om eleverne på DDS kunne have lyst til at spille en kamp mod et konfirmandhold, som han underviser.


Det skete så idag. Eleverne fra DDS - alle store som små (7-15 år), der havde lyst, stod klar på banen, og blev mødt af en stor flok børn mellem 11 og 13 år. Der blev kæmpet hårdt og godt, men kampen sluttede med en stor sejr til gæsterne på 8-1!


Inden kampen havde vi en stor flok drenge inde på Nicolai's værelse. Der blev spillet pc-spil og alle var på den ene eller anden måde med i spillet. Som jeg har skrevet før, så er pc-spil ikke bare dårligt og asocialt!

Et klogt ord fra Gajol !

Besøg af Chaula og hans kone

Et lidt dårligt billede, men vi havde ikke noget bedre. Her under aftenskaffen, hvor vi hører til hinandens liv og nyder frugter fra dette land.

I torsdags havde vi besøg af to personer, som man kunne bruge mange sider på at skrive om. Denne gang blot et lille indtryk af disse to mennesker:
Han er præst og arbejder for den lutherske kirke med undervisning af kristne rundt i landsbyerne (TEE). Konen kender vi ikke så godt endnu, men hun fortalte at hun lige var kommet hjem efter en tur i en landsby, hvor hun sammen med 15 kristne kvinder havde været rundt for at snakke med mennesker om livets problemer og give dem hjælp til også åndelige vanskelligheder. På denne dag havde hun oplevet at to mennesker ønskede at blive kristne, flere forældre ønskede at få deres børn døbt, og flere muslimske familier havde taget imod dem meget positivt, og takkede for det de havde mødt og snakket om.Ud over deres daglige arbejde, har de taget mange børn til sig, som er blevet forældreløse. Om aftenen sidder de ofte 17 og spiser sammen. Det kan nogen gange knibe at finde sovepladser til dem allesammen! Det problem løser de i skolernes ferier, ved at sende halvdelen af børnene ud til den landsby, hvor de har markerne. Der bor de så nogle uger, hvor markerne gøres klar til såning og de store børn tager sig af de små.

Forældrene formår at sende alle børn i skole (her i landet er det ikke gratis), flere går også i gymnasiet, og nogle er nu klar til at starte på universitetet. Sammenlagt skal de betale rigtig meget for deres børns skolegang, men de prioriterer det meget højt, og stoler på at Gud nok skal hjælpe dem med pengene. Chaula fortalte at han flere gange har oplevet, at pengene slipper op, men så kommer der alligevel pludselig uventede beløb!

Skoletur til landsby

Der er et stykke vej endnu, før arbejdet er færdigt!




En lille pause under arbejdet. Fra venstre Eva-Maria, Jens-Kristian (begge fra Mbeya) og Marc.






Her hentes alt vand som skal bruges i husholdningen. Håber de koger drikkevandet!



For en del uger siden var eleverne på skolen blevet spurgt om at hjælpe med at pakke frø i små poser. Elisabeth Nielsen, som har arbejdet med et projekt i en landsby ca en times kørsel fra Iringa, havde brug for denne hjælp. Der blev pakket mange kilo frø, og poserne blev delt ud til aids-ramte familier. Nu kunne familierne så forspire gulerødder, kål, spinat m.m inden det skulle plantes ud i haverne.


I torsdags blev tre biler fyldt med elever, lærere og en enkelt bedstefar + en del "jember"=store hakker. De blev delt op i tre hold og blev sat af forskellige steder. Alle store som små fik en jembe i hånden og skulle gøre jorden klar til plantning.


Madpakkerne blev spist i ly for støv-regnen i en kirke, med 10 brune børn hængende i vinduet.


Det er da spændende for sådanne børn, at få besøg af så mange hvide børn - og hvad er det så lige de har i disse bøtter - ihvertfald ikke mad som de selv er vant til at spise!


Alle kom hjem godt trætte og beskidte, men med en god oplevelse, og sikkert også en god fornemmelse i hjertet, efter at have hjulpet familier, som alle har aids tæt inde på livet.

Frø, firben og "far, mor og børn"

Mikaela fra børnehaven fandt en frø i sandkassen. Hun er ikke bange for krybdyr, og hun lærer resten af flokken (inklusiv pædagogen) af man ikke bare skal sige "aadd.." og løbe væk.

En lille firben-unge kan man også i børnehaven få mange timer til at gå med.

Når der leges "far, mor og børn" får alle en rolle. Der bliver også plads til en hund og hushjælper, hvilket er en naturlig del af familie-livet i Tanzania. På billedet er det Anna-Sofia (fra Mbeya) og Johanne som gør huset rent.

Mikaela og Andreas bygger hus i sandet til det lille firben.

Marie henter glad mange kander vand til den store rengøring af legehuset.

Billeder fra påskeferien

Under vielsen d. 29.marts 2008


Frokostpause på klippen: Nicolai, Andreas, Christoffer, Claus, Frederik og Marius.

Fødsel og bryllup

Brunt flodvand - men skønt at bade i! Christoffer til venstre, Marius, Andreas og til højre Nicolai.

Telt-turen for drenge!

Sylvia og Arne


Silje, knap et døgn gammel!

Så er vi tilbage igen med lidt nyt fra os. Vi har alle haft en god påskeferie. Poul og drengene her i Tanzania og jeg i Danmark. Dagene fløj afsted i Danmark. Jeg fik besøgt familie og venner, og min lillesøster Lydia og hendes mand Torben fik d.28.marts en lille pige, som har fået navnet Silje - tillykke! Vi glæder os meget med dem, og over at det blev en pige (så nu har Poulsen-søskende tilsammen 4 piger og 9 drenge).


Dagen efter var det en anden lillesøster (Sylvia) som skulle have opmærksomheden. Hun blev viet til sin mand Arne ved en festlig og god gudstjeneste i Århus Valgmenighed. Det var en rigtig god dag, både i kirken og til festen bagefter. Selvom Lydia og Torben lige var blevet forældre til lille Silje, mødte de alligevel op til brylluppet dagen efter - det havde vi ikke regnet med. Det var bare for sejt!


Vi glæder os til Sylvia og Arne kommer på bryllupsrejse her til Tanzania om kun to uger, og skønt at de vil bruge så mange dage sammen med os her i Iringa!!


Turen for Poul og drengene ud til bushen gik rigtig godt. Se evt. flere billeder på Pihls hjemmeside www.pihls.dk


Vi er nu sammen igen hele familien, og hvor er det bare skønt!


Arbejdsmæssigt fortsætter vi der hvor vi slap. Poul har stadig noget liggende fra Soma Biblia som skal læses, rettes, kommenteres mv. Eksamensbesvarelserne fra Bibelskolen i Sumbawanga er kommet med posten, så der er lidt arbejde med det. Han har fået en god kontakt til vores lokale kirke her i Iringa, hvor han også har prædiket til nogle gudstjenester. Der kommer en del universitetsstuderende til gudstjenesten kl 7! Sidste søndag spurgte de ham, om han havde lyst til at komme over på universitetet og give dem noget bibelundervisning. Det kunne han selvfølgelig ikke sige nej til og ser frem til at få en dato fra dem.


I børnehaven blev jeg efter ferien mødt med fire dejlige børn, som havde glædet sig til at se mig igen og jeg havde også set frem til det - herligt! Jeg glæder mig fortsat over at have denne opgave. Hvis bare normeringen havde været bedre i de danske børnehaver, så kunne jeg godt have set mig selv i et lignende arbejde, når vi vender tilbage til DK, men desværre er det ikke sådan!


Jeg kan kun opfordre jer, som måske overvejer at rejse ud som missionærer, - spring ud i det også selvom I har små børn. Tilværelsen som missionær giver dig i de fleste tilfælde mulighed for at være rigtig meget sammen med dine børn eller ægtefælle. Det vil du eller de aldrig fortryde! Og så er der mange andre gode grunde til at forlade Danmark og rejse til en opgave i et andet land, - for det er Gud som kalder og Han går med!!