søndag den 3. februar 2008

Nyt fra Sumbawanga, kvindeaften og villa søges


Hygge og kvindesnak

Den Danske Skole

Naturen tager sig flot ud nu - haven og hytten hos Pihl.

Der er gået en uge, og vi har fået Poul hjem igen. Ugen gik for ham med undervisningstimer, hvor han underviste i markusevangeliet og nådemidlerne. Så fik han også tid til at undervise i lidt sundhed og sygdom, og noget om at få økonomisk fremgang - sådan noget som at lægge budget osv. Det sidste emne har flere tidligere elever takket meget for. For os kan det lyde meget simpelt og selvfølgeligt, men for nogle af eleverne er det nyt, at tænke økonomisk og at planlægge - mere end en uge ad gangen. Næsten alle elever er nu mødt op, og Poul oplevede et godt fællesskab med dem, - både i timerne, frikvartererne og på fodboldbanen!


Poul var utrolig glad for at møde vore fire dag-og nattevagter, som passer på vores hus og hunde i Sumbawanga, mens vi bor her i Iringa. De er trofaste og pålidelige, og holder ud, selvom det er ensomt bare at holde vagt, gøre lidt rent ude og inde. Det var også godt at møde den tidligere bibelskoleleder og hans familie. Trods en meget lille præsteløn (under 200kr i måneden) holder han ud i arbejdet. Og det er ikke bare et 8-16 job i fem dage. Han arbejder også lørdag, og søndag er han også tit afsted, i kraft af sit job som sekretær for ungdomsafdelingen. Han har ikke så meget tid til at dyrke marker og få en indkomst gennem høsten. Griseprojektet hjemme ved huset er ikke gået så godt. Soen døde og efterlod mange smågrise (som dog ser ud til at overleve). De to ældste børn er færdige med grundskolen, og går nu på "secondary school" hvilket svarer til omtrent 8.-12.klasse. Og det er ikke gratis! Men han klager ikke. De lægger deres liv og økonomi over til Gud, og knokler ellers videre med arbejde, projekter og marker. Det får mig til at tænke på griskhed, havesyge og materialisme, når jeg hører om denne og andre familier. Så må jeg håbe og bede til, at det ikke bare bliver ved tanken...


Mens vi danske kvinder havde en lørdag aften for os selv her hos os, var mændene og børnene samlet hos Pihl til grillaften og håndbold finalen på dvd. Det blev vist for os alle en god aften. Vi kvinder nød en dejlig middag sammen, fik grinet, snakket, taget fodbad og set en rigtig tøse-film sammen.


Som vi før har skrevet, så kommer vi til Danmark til sommer for at slå os ned. Foreløbig er det Herning-området vi har i tankerne. Så hvis du kender nogen, som kender nogen... så vil vi gerne leje et hus i Herningområdet fra 1.juli.


Ingen kommentarer: