Afskeds-weekend

Vi befinder os nu i Sumbawanga alle fem. Turen herover i bil i går gik fint. Jeg havde allieret mig med en mand, som skulle hjælpe mig, hvis jeg blev træt under den 11 timer lange køretur. Han hjalp mig også med at køre ca 100 km, men jeg måtte også hjælpe ham en del. Blandt andet drillede gearerne ham meget (faktisk måtte jeg forklare ham, hvordan de lå i forhold til hinanden, og hvilke gear det var bedst at bruge op ad bakke!). Det gik ok, men jeg måtte hurtigt overtage rattet, for at vi ikke skulle komme alt for sent frem.
Dejligt var det at se vort hjem igen. Drengene sagde kort tid efter ankomsten, om vi ikke kunne blive her i Sumbawanga et år mere. Det er jo bare godt, at stedet giver dem gode og positive minder!
En halv time efter ankomsten, var vi inviteret til aftensmad hos vores tidligere "tilkalde hushjælp" mama Neema. Jeg har før omtalt hende. Hun havde tilberedt et rigtigt lækkkert festmåltid (og dermed brugt mange af sine penge!!). Det var dejligt at se hende igen, men sørgelit at tage afsked med hende. Hendes mand er alkoholiker, og hun har meget andet at kæmpe med, hvad angår hendes børns skolegang og videreuddannelse. Hun græd meget, da vi sagde farvel - og det gør ekstra ondt, når vi ved, at vi nok ikke kommer til at se hende igen på denne jord.
I morges var vi til gudstjeneste her på bibelskolen. Der er jo ikke mange elever på skolen for tiden, da man har valgt kun at have en klasse indtil august, det mærkede man også til gudstjenesten. Mange elever kom i løbet af dagen for at hilse på os og få en snak.
I eftermiddags kom vore ansatte (to nattevagter Kawimbe og Chiwanga, hushjælperne mama wawili og mama Rose - vores havemand Ndambo var syg). Vi havde en hyggelig eftermiddag. Fik snakket lidt og taget afsked. De overrakte os gaver - Poul fik en flot skjorte og jeg fik en kitenge (det klassiske stykke stof som kvinder her i landet bærer). Det var hårdt for vores hushjælp "mama wawili" (betyder tvillingemor) at sige farvel - hende har vi været meget glad for i alle de 8 år hun har arbejdet hos os. Drengene var kede af, at vores havemand ikke kunne være med. Ham husker de som en sjov og kærlig mand. Vi håber at kunne møde ham, inden vi rejser tilbage til Iringa på tirsdag.
Så er vi lige kommet hjem fra endnu et besøg. Vore venner (den tidligere skoleleder og hans kone) aflagde vi et besøg, efter at have spist aftensmaden på stam-restauranten Country Club. Som altid hyggede vi os og snakken gik godt. Deres børn var drengenes legekammerater, mens vi boede her i Sumbawanga. De havde også forberedt en flot gave til os - vi fik hver en skjorte, syet i det typiske stof her fra landet.
Nu er det sengetid. Vi har sovet godt i vore gamle senge - også drengene! Dette skriver jeg, fordi vi hører, at "nogen" har sagt, at vi flyttede fra bibelskolen til Iringa, fordi drengene blev forstyrret af onde ånder på deres værelse om natten! Det har vi aldrig mærket noget til - og morer os lidt over, hvilke rygter der kan gå!
Imorgen er der afsked med dem her på bibelskolen, om eftermiddagen afsked med kirkens ledelse, og om aftenen tager vi et smut ind til Marco og hans familie for at sige farvel. Marco har arbejdet sammen med missionærer i rigtig mange år. Han arbejder nu med TEE, som har været hans område i mange år.
Billeder fra alt dette kommer senere, når vi er i Iringa igen.
Glædelig pinse!