I ugen der gik fik vi ro på loftet, fanget en del mus og rotter (én sidder dog stadig fast i gaskomfuret udenfor vores køkkenvindue, hvor den lige så stille rådner! Der skal avanceret værktøj og tålmodighed til, for at få den ud...).
Drengene fik valgt fritidsfag - denne gang blev faget "savsmuld og olie" skiftet ud med "udklædning og udstyr" - trommer, guitar og fodbold, børneklub og juniorklub fortsætter de med. Stor tak til skolens undervisere, som også vil bruge tid på disse aktiviteter! Frederik og Christoffer har fået ny lærer. Lisa Kofoed-Pihl, som jeg husker som en lille og sød krølhåret pige, da hun blev passet af min mor, er kommet som volontør på skolen. "Hun er sød, ligesom de andre lærere", var Christoffers kommentar, da jeg spurgte til hans nye lærer. Og det kan vi kun give ham ret i.
Poul fik læst nogle bøger på swahili, givet kritik og lavet anmeldelser af dem, holdt et møde med en forfatter til en kommende bog om "det at miste". Der blev også tid til at nærlæse julebrevene og svare på dem. Har du ikke hørt noget fra os endnu, så opgiv ikke :-) - der skal nok komme et pip! Så har vi fået gode nyheder fra Sumbawanga på bibelskolen, hvor der nu er mødt ni elever op, - så planen for Poul, om at rejse til Sumbawanga i næste weekend kan vi nu holde fast ved.
Jeg og mine medkvinder fik lavet aerobic to gange i løbet af ugen, lm-regnskabet for Sumbawanga blev afsluttet (og fejret i familien med danske røde pølser, dansk remoulade og danske ristede løg uhm...). I børnehaven havde vi indianeruge, hvor der blev fremstillet bue, pil, pandebånd med fjer, bagt snobrød og ristet pølser m.m. Regndansen behøvede vi ikke at tænke på.
Det regner fortsat godt - ikke for meget og ikke for lidt. Vi behøver jo ikke bekymre os så meget om regnen, for maden kommer trods alt på bordet hver dag, men vi skakker jævnligt med vore ansatte om vejret, som er så afhængig af sol og regn til deres afgrøder på markerne. Og de er godt tilfredse!
Da jeg var til den internationale gudstjeneste i formiddags, blev der nævnt forskellige takke- og bedeemner. En englænder som har boet her hele sit liv, sagde at vi måtte takke for dette fantastiske land. Det havde berørt ham dybt, da han tidligt om morgenen var gået ud i naturen og betragtet Guds skaberværk. Ja, landet tager sig flot ud lige nu - alt blomstrer og er grønt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar