mandag den 14. januar 2008

Hverdag igen


Om natten hører vi noget kravle på loftet. Mus eller rotter kan det ikke være (dem fanger vi i køkkenet eller udenfor), men måske en fyr som denne - eller noget endnu større. Det er ikke bare små lette trin vi hører...




Ferien er forbi og arbejdsdagene og skoledagene begyndt igen. Drengene havde ikke noget imod at komme igang igen. Ikke fordi ferien havde været kedelig - tværtimod, vi var alle rigtig glade for at have mormor, morfar, søster,svoger, fætre og kusine på besøg. Det var lidt tomt at komme hjem efter nogle gode uger sammen!!

Jeg nyder også at være på arbejde igen - dog synes jeg der er nogle opgaver, som halter lidt bagefter. Det skal nok gå! Skønt er det ihvertfald at være tilbage sammen med børnene i børnehaven.



Poul arbejder fortsat hjemme på kontoret. Der er forskellige opgaver i "Soma Biblia", der skal løses. På bibelskolen i Sumbawanga startede det nye semester for godt en uge siden. Da den første uge var gået, var kun to elever mødt op (ud af 16 mulige). Nu har vi hørt at der er kommet to eller fire til. Men det er stadig ikke gode tegn.
Undervisningen som Poul skal afvikle i dette semester bliver først sidst i januar - så må vi se hvor mange elever der er dukket op til den tid. Er det fordi eleverne har gjort alvor af deres udsagn fra semesterafslutningen i november sidste år - at de ikke fortsætter, så længe ledelsen og lærerne på skolen ikke bliver skiftet ud? Vi ved det ikke. Men vær med til at bede for bibelskolen!
I julen fik vi nyheden om, at Sylvia ( Anne Karin's søster) skal giftes med Arne lige efter påske. Det glæder vi os rigtigt meget over, og derfor tager jeg (og Mai-Britt og Mathilde) lige et smut til Danmark, for at være med til denne store begivenhed. Poul bliver tilbage med drengene, og holder ferie sammen med Claus og hans drenge.

Ingen kommentarer: