Lidt indtryk af landet vi bor i

Så kom han endelig - elektrikeren, sammen med ni andre!

Afløsere eller hjælpere var der nok af.

Bussen som kørte galt lige udenfor vores hus.

Arbejde skal også være sjovt ind imellem!

For tiden regner det hver dag. Nogle dage kan det være et problem med vasketøjet, som ikke kan tørre så hurtigt som vi er vant til (en eller to timer). Men det har også givet problemer med elektriciteten her på skolen. Det har gnistret fra en el-mast og strømmen gik og kom, for til sidst at blive helt væk.


Vi ringede til elselskabet torsdag morgen. Jo, de ville komme og se på det. Formiddagen gik, og vi ringede igen. Jo, de skulle nok gøre hvad de kunne. Sidst på eftermiddagen ringede vi igen. Jo, vores problem var skrevet ned, så der skulle nok komme nogle.


Næste morgen ringede vi igen. Og ved middagstid troppede 9 mænd og en kvinde op. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet! Én mand klatrede op i masten, nogle andre stod og kiggede på, og fire mænd gik fluks hen til fodboldbordet på skolen, for at tage en kamp.


Det er vist set før her i Afrika - og vi benyttede anledningen til at tage et par billeder.





Mens jeg i morges sad i stuen og spillede med Christoffer, hørte vi pludselig et ordentligt brag lige udenfor vores hus. Udenfor på vejen var en minibus kørt galt. Det havde regnet hele natten, og jordvejen var glat. Chaufføren havde ikke kunnet få bilen på ret kurs, og kørte ind i et træ. Der var ingen passagerer med, men både chaufføren og hans medhjælper kom straks på sygehuset. Vores dagvagt fortalte mig, at det var tredje gang indenfor kort tid, at en minibus forulykkede her på denne korte strækning. De kører hurtigt for at komme først frem til passagererne som venter. Lige efter ulykken åbner chaufføren døren og falder ned på jorden. I det samme begynder en kvinde højt at bede til Gud. At det ikke må føre til dødsfald, og at Han må redde manden. Sådan noget vil man nok ikke høre i Danmark. Måske vil nogen bede, men nok ikke så højt og længe, som denne kvinde gjorde. Det siges, at både chauffør og medhjælper har det godt.





Poul tog til Sumbawanga i morges - kl. 6. Det var lidt hårdt for os alle at sige farvel. Han har jo været hjemme siden midt i november. Vi trøster os med, at det kun er en uge denne gang. Han kom godt frem dertil, lidt senere end han havde regnet med, fordi der ved grænsen til Zambia var en meget lang kø på vejen. Han prøvede derfor at tage en smutvej, for at undgå den værste kø. Men den vej var meget pløret, hvilket førte til, at han sad fast med bilen. Men ikke værre, end at han kunne sætte firehjulstrækket til og komme fri.


Gummistøvlerne havde han taget med, men de lå langt nede bagerst i bilen. Så han vælger bare at gå ud i sandaler. I den ene side går det fint uden at blive smattet til med alt for meget mudder. Men på den anden side ser det værre ud. Det ser én af mændene, som står ude ved vejen. Han tilbyder at bære Poul over på den anden side, og tilbage igen!! "Vi skal da have lidt sjov ud af dette her", tænker Poul, og tager imod tilbudet. Inde i bilen sidder vores havemand Ndambo og griner, - og ærgrer sig over ikke at have et kamera ved hånden. Poul siddende på ryggen af en tanzanianer, som går i mudder til op over skoene... der er blevet grinet og snakket om det i byen idag! Jeg ærgrer mig også over ikke at have et foto af denne episode til denne blog!

Sådan gik ugen

I ugen der gik fik vi ro på loftet, fanget en del mus og rotter (én sidder dog stadig fast i gaskomfuret udenfor vores køkkenvindue, hvor den lige så stille rådner! Der skal avanceret værktøj og tålmodighed til, for at få den ud...).

Drengene fik valgt fritidsfag - denne gang blev faget "savsmuld og olie" skiftet ud med "udklædning og udstyr" - trommer, guitar og fodbold, børneklub og juniorklub fortsætter de med. Stor tak til skolens undervisere, som også vil bruge tid på disse aktiviteter! Frederik og Christoffer har fået ny lærer. Lisa Kofoed-Pihl, som jeg husker som en lille og sød krølhåret pige, da hun blev passet af min mor, er kommet som volontør på skolen. "Hun er sød, ligesom de andre lærere", var Christoffers kommentar, da jeg spurgte til hans nye lærer. Og det kan vi kun give ham ret i.

Poul fik læst nogle bøger på swahili, givet kritik og lavet anmeldelser af dem, holdt et møde med en forfatter til en kommende bog om "det at miste". Der blev også tid til at nærlæse julebrevene og svare på dem. Har du ikke hørt noget fra os endnu, så opgiv ikke :-) - der skal nok komme et pip! Så har vi fået gode nyheder fra Sumbawanga på bibelskolen, hvor der nu er mødt ni elever op, - så planen for Poul, om at rejse til Sumbawanga i næste weekend kan vi nu holde fast ved.

Jeg og mine medkvinder fik lavet aerobic to gange i løbet af ugen, lm-regnskabet for Sumbawanga blev afsluttet (og fejret i familien med danske røde pølser, dansk remoulade og danske ristede løg uhm...). I børnehaven havde vi indianeruge, hvor der blev fremstillet bue, pil, pandebånd med fjer, bagt snobrød og ristet pølser m.m. Regndansen behøvede vi ikke at tænke på.

Det regner fortsat godt - ikke for meget og ikke for lidt. Vi behøver jo ikke bekymre os så meget om regnen, for maden kommer trods alt på bordet hver dag, men vi skakker jævnligt med vore ansatte om vejret, som er så afhængig af sol og regn til deres afgrøder på markerne. Og de er godt tilfredse!

Da jeg var til den internationale gudstjeneste i formiddags, blev der nævnt forskellige takke- og bedeemner. En englænder som har boet her hele sit liv, sagde at vi måtte takke for dette fantastiske land. Det havde berørt ham dybt, da han tidligt om morgenen var gået ud i naturen og betragtet Guds skaberværk. Ja, landet tager sig flot ud lige nu - alt blomstrer og er grønt!

Hverdag igen

Om natten hører vi noget kravle på loftet. Mus eller rotter kan det ikke være (dem fanger vi i køkkenet eller udenfor), men måske en fyr som denne - eller noget endnu større. Det er ikke bare små lette trin vi hører...




Ferien er forbi og arbejdsdagene og skoledagene begyndt igen. Drengene havde ikke noget imod at komme igang igen. Ikke fordi ferien havde været kedelig - tværtimod, vi var alle rigtig glade for at have mormor, morfar, søster,svoger, fætre og kusine på besøg. Det var lidt tomt at komme hjem efter nogle gode uger sammen!!

Jeg nyder også at være på arbejde igen - dog synes jeg der er nogle opgaver, som halter lidt bagefter. Det skal nok gå! Skønt er det ihvertfald at være tilbage sammen med børnene i børnehaven.



Poul arbejder fortsat hjemme på kontoret. Der er forskellige opgaver i "Soma Biblia", der skal løses. På bibelskolen i Sumbawanga startede det nye semester for godt en uge siden. Da den første uge var gået, var kun to elever mødt op (ud af 16 mulige). Nu har vi hørt at der er kommet to eller fire til. Men det er stadig ikke gode tegn.
Undervisningen som Poul skal afvikle i dette semester bliver først sidst i januar - så må vi se hvor mange elever der er dukket op til den tid. Er det fordi eleverne har gjort alvor af deres udsagn fra semesterafslutningen i november sidste år - at de ikke fortsætter, så længe ledelsen og lærerne på skolen ikke bliver skiftet ud? Vi ved det ikke. Men vær med til at bede for bibelskolen!
I julen fik vi nyheden om, at Sylvia ( Anne Karin's søster) skal giftes med Arne lige efter påske. Det glæder vi os rigtigt meget over, og derfor tager jeg (og Mai-Britt og Mathilde) lige et smut til Danmark, for at være med til denne store begivenhed. Poul bliver tilbage med drengene, og holder ferie sammen med Claus og hans drenge.

Ferien på Zanzibar fortsat

Fætre og kusine på spice-tour flot pyntet med hatte og slips lavet af flettetede palmeblade. En vellykket tur!


Kongen af ...

Drengene foran en traditionel dør fra Zanzibar

Christoffer glad og godt tilpas ved stranden på Prison Island.

Frederik venter på mad ved Livingstone House i Stone Town.

Nytår og ferie på Zanzibar

Så er vi klar til nytårsaften. Vi var inviteret til kobberbryllup denne aften. Inge og Henrik (kobberbrudeparret) inviterede og arrangerede og førte os igennem en rigtig god og utraditionel fest. Ingen champagne eller store nytårsfyrværkeri, ingen kulde eller nytårstale, men til gengæld et godt indblik i familiens sidste 12½ år, underholdning og sange, folkedanse og skotske danse i tropeaftenen, mange forskellige kyllingeretter, heksehyl og røg. Alt i alt en rigtig festlig aften.

Her indvier de os i en engelsk støvle-sang.

Den 1.januar pakkede vi bilen og rejste mod Dar. Vi var familien Mørch, familien Pihl og os fem. Mormor og morfar tog sydpå til Ulanga for at hilse på gamle venner.
Her sidder drengene på havnen klar til en uge på Zanzibar.

Nicolai nød meget fætter Mathias' selskab under hele deres ophold i Tanzania.

Vi tog også en tur til Prison Island hvor man bl.a kan se og madde disse kæmpeskildpadder.

Lidt fra juledagene og lidt før

Lige før jul tog vi med Lise, Bruno og deres børn til Ruaha. Vi havde en fin tur, hvor naturen havde skiftet til grønt, floderne var der vand i og dyrene fandt vi også, men ikke i store flokke. Vi fik set løverne, hvilket for os var det vigtigste.
Denne gang valgte vi at overnatte i parken i en lodge med flot udsigt over floden, hvor krokodiller og flodheste også opholdt sig.
Her nydes morgenmaden oppe i restauranten.

Juleaften fejrede vi med først at være til "dansk" julegudstjeneste - Lyle Hall (amerikaner, men gift med Jette) prædikede for os, og Jette oversatte til dansk, så alle kunne forstå noget. Om aftenene startede vi med julemiddag hjemme i vores køkken med alt hvad man forstår ved dansk julemiddag. Vi var samlet alle - familien Pihl, familien Mørch, mormor og morfar, Marie Munch (lærervolontør) og os fem Friis'er.
Senere på aftenen var vi hjemme i Pihl''s stue, hvor der var plads til et stort juletræ og mange mennesker og gaver.