Sådan gik weekenden

Elisha 15 år og Happy 13 år blev konfirmeret.


Her deres forældre mama Elisha og Gadau.


Haven var flot pyntet i dagens anledning.


Fredag eftermiddag var juniorklubben og dens ledere klar til en telt-tur til Moyers. "Moyer" er en amerikansk familie som bor her i Iringa langt ude på landet, og har gjort det i mange mange år. Deres tre døtre har alle gået her på den danske skole, den yngste går her stadig (i 8.klasse).
Det blev til rigtig lækker mad over bål, badning i floden og aften/nat-løb og hygge.




Lørdag var vi inviteret til fødselsdagskaffe hos naboen. Frederik Nis-Hanssen fyldte 11 år! Som altid var det hyggeligt for både børn og voksne, at mødes med kolleger og venner/legekammerater.

Søndag var for Poul arbejdsdag. Han skulle prædike til de to gudstjenester i kirken. Den første var klokken syv, og den næste sluttede ved 14.30 tiden. Det er ikke normalt at det trækker så langt ud, men denne dag var der både dåb af voksne, konfirmation af 80 unge og nadver.

Vi var sammen med de andre hvide her fra grunden inviteret til konfirmationsfest hos to af de ansatte her på grunden (mekaniker og hushjælp). Det var deres søn og datter som blev konfirmeret. Festen var god, som fester plejer at være her i Tanzania. Musik, dans, præsentation, kagespisning under helt bestemte ritualer, gaveoverrækkelse, hvor man kommer dansende ind med gaven, og til sidst festmiddag, som består af pilau-ris, almindelig ris, bønner, sovs, tomat/løg-salat og noget kød. En dejlig fest og god stemning.

The danish Vikings!!!

De ældste spillere - smilet var fremme trods nederlaget.



I børnehaven havde vi lavet dette, og de gik vældig op i det!


De danske tilskuere.


Trænerne fra de to skoler - ingen fjendskab her.


Her de yngste spillere. Om et par måneder kæmpes der igen.


Så oprandt dagen endelig, hvor elever fra Den danske Skole skulle spille en fodboldkamp mod den internationale skole i byen.

Der var blevet trænet flittigt hver torsdag, spillertrøjerne blev også fundet frem - og så var det afsted. Søskende og forældre mødte talstærkt op, og gjorde hvad de kunne for at støtte de danske hold.
Poul som træner havde gjort sit til, med at forberede eleverne, og nu skulle de så vise, hvad de kunne.

Først spillede de yngste elever. Modstanderne var gode og der blev kæmpet hårdt i solen og på en skrå fodboldbane. De gjorde det godt - vore elever - men det endte kun med uafgjort.
Så var det de ældste elevers tur. Der blev kæmpet bravt, og holdene fulgtes pænt ad helt til slutningen af anden halvleg. På pointtavlen stod der 2-2, men desværre fik modstanderne i sidste minut et frispark tæt på mål - og de scorede...

Trods nederlag havde eleverne fået en god oplevelse, hvor der virkelig måtte kæmpes. Og vi forældre havde hæse stemmer, efter over en times ivrig "hæppen".
Det er snart weekend, - da vil I høre mere fra os.

Ingen november-kulde her!

Vi er midt i november, og er lige så forsigtigt begyndt at synge julesange i børnehaven. Men ellers er der ikke så meget endnu, som fortæller os, at vi om godt en måned skal fejre jul.
Og dog - Christoffer og jeg var i Dar es Salaam i sidste weekend (ja gæt engang hvad vi skulle... denne gang fik han lavet nogle rigtige fyldninger i de gamle huller, - og en rodbehandling mente tandlægen også der skulle til). Vi brugte et par timer i et kæmpe indkøbscenter, fik købt lidt tøj og julegaver - og dér slap vi altså ikke for julemusik og pynt i butikkerne. Her i Iringa er der ikke meget som minder om jul.
I morges nød vi fx at sætte os ud i solen med vores morgenmad. Efter gudstjenesten kørte vi ud til Riverside, slappede af, drengene badede i floden, spillede kup, havde selskab af Beinta og Havstein, som også bød os på aftensmad.

Poul har siden jeg sidst skrev været en tur i Sumbawanga. Eleverne på anden årgang blev færdige, hvilket blev fejret med en fest på skolen. I deres afskedstale var der ikke så meget positivt at komme efter - talen havde været under censur af lærerrådet, så de mest negative sager var slettet eller omformuleret, men alligevel var det tydeligt, at der er problemer. Bl.a har lærerne ikke været gode til at møde op til timerne for at undervise siden i sommers, da vi flyttede.
De elever som skal fortsætte til januar udtrykte over for Poul, at de ikke havde lyst til at fortsætte, hvis der ikke sker nogle ændringer på bibelskolen.

Der var ikke så mange opmuntrende meldinger fra bibelskolen, derimod havde han nogle rigtig gode dage i en landsby hvor nogle af eleverne kommer fra. Han underviste kirkeældste, evangelister og andre ledere i dagtimerne, og om aftenen blev Jesus-filmen vist for alle som havde lyst.
I går var han igen afsted med filmen, denne gang sammen med Claus i en landsby ikke så langt fra Iringa. Der blev også denne gang anledning til at prædike. Han glædede sig over, at der i flokken sad en del muslimer.

I starten af december kommer mine forældre, for at arbejde lidt, og om en måned får vi besøg af søster og svoger (Lise og Bruno) og deres fire børn. Det snakker vi meget om for tiden - hvad vi gerne vil at de tager med herud, planlægger juleaften, hvor vi bliver 19 rundt om bordet og juletræet, snakker om hvor dejligt det bliver at være sammen og hvad vi skal vise dem. Men inden da har vi en måneds arbejde og skolegang...

Den første regn

Andreas, Johanne og Mikaela nyder regnen!


Er vi ikke dejlige og våde!

Den sidste dag i oktober fik vi en god regnbyge - den første siden tørtidens start, som rigtigt gav vand. Børnehavebørnene blev lige så glade som jeg, og vi kunne hurtigt blive enige om, at det bare skulle nydes. Så mens de andre stakkels børn (elever) sad inde i klasseværelserne morede vi os i eller ved siden af regnen.

Siden sidst har vi snakket og tænkt en del over, hvor i Danmark vi vil bosætte os. Foreløbig er vi i tankerne havnet i Herning-området. På Midtjyllands Kristne Friskole har vi fået svar om, at missionærbørn er der altid plads til. Så er den bekymring ryddet af vejen.
Vi er også begyndt at snakke om, hvad vi vil nå at opleve inden vi til sommer rejser fra dette land, som har været vores i nu syv år. En tur til Sumbawanga skal vi alle, - for at sige farvel til dem vi lærte at kende, vore hunde og huset. Så skal vi også på en safari-tur igen inden afgang, og en sidste gang til vores elskede feriested Peponi ved Det indiske Ocean.

På onsdag tager Poul igen turen til Sumbawanga - denne gang bliver det kun godt en uges tid. 3.semester slutter og anden årgangseleverne bliver færdige. Så der skal rettes eksaminer, festes med eleverne og derefter tager han til en landsby, hvor nogle af eleverne kommer fra, for at undervise de lokale i to dage og vise Jesus-filmen.

Fra skolelederen på bibelskolen har Poul hørt, at der fra januar til juli kun vil blive en klasse at undervise (dem som nu er på første årgang). Hvad det kommer til at betyde for Poul og undervisningstimer ved vi ikke endnu, men venter spændt på ledelsens udmelding.

Ellers kan vi bare melde alt vel her - alle er godt beskæftiget med skole, leg eller arbejde. (Bortset fra Christoffers tænder, som bliver ved med at drille). En tur til Dar igen inden jul undgår vi nok ikke...