søndag den 3. maj 2009

Konfirmation 3


Vi havde en rigtig dejlig dag - også med godt vejr helt ude ved Ringkøbing Fjord.


Nicolai sad ikke mellem mor og far - men hyggede sig med fætre, kusiner og venner.


Tak til jer af læserne, som sendte eller viste Nicolai opmærksomhed på konfirmationsdagen! I morgen (4.maj) tager hele klassen på "Blå Mandag" til Herning. Klassens højgravide klasselærer og en ung vikar tager med de unge til Herning, hvor der er lagt program for hele dagen.


Nicolai's konfirmation 2


Sådan!! Er han ikke bare flot?


Der var mange forskellige indslag i løbet af festen - her mine søskende med familie, som havde digtet mange små vers om Nicolai og hans liv og færden.



Maria Schmidt havde kreeret de flotte og enkle dekorationer.








De fire konfirmander fra frimenigheden, Nicolai, Sara Birkmose, Daniel Diaminda og Rasmus Risbjerg- som havde fulgt undervisningen hos Jens Lomborg (Skjern Valgmenigheds præst) + tre undervisningsformiddage i eget regi. Dagen efter var de sammen til rundstykker ude hos Sara.



Nicolai's konfirmation i billeder


Vi startede dagen med en meget god og festlig gudstjeneste i Tarm Frimenighed. Til lejligheden havde vi lånt lokaler på Tarm Skole. Menighedens medlemmer havde forvandlet rummet til et festligt lokale,- pyntet, stillet op og meget mere. Konfirmanderne lagde ud med indgangsbøn, derefter var der lovsang - sange valgt af konfirmanderne. En ligetil og meget indholdsrig, alvorlig og glædelig tale stod Kristian Andersen for. Så var der "video-præsentation" fra nogle adspurgte medlemmer fra menigheden, om det er godt at tro på Jesus. Derefter selve konfirmationen, nadver og til sidst snak, kaffe og småkager, inden vi hver især fortsatte dagen enten med fest eller bare hjemme. Der var virkelig stor opbakningen fra hele menigheden, - en gudstjeneste og fællesskab, som vi sent vil glemme.















søndag den 29. marts 2009

Menighedsdag


Tarm Frimenigheds nye formand Harry Højgaard i gang under gudstjensten.


Både børn og voksne lyttede og sang med, selvom klokken var mange og trætheden meldte sig efter en dag med mange aktiviteter.



Vi fik besøg af John og hans kone, som havde solgt deres hus og ladet meget af deres jordiske gods blive i huset. Med sig havde de kun en flyttekasse, en lampe og lidt tøj. De var nu på jagt efter stedet hvor Gud bor. De havde ledt mange steder - på Paradisvej, på Himmelbjerget, i Gudme, i Tarm og var nu havnet her midt i gudstjenesten. Heldigvis kunne disse to piger hjælpe dem. De sad med hver et rødt hjerte, hvorpå der stod: Gud bor i mit hjerte. Vi skal ikke lede efter hvor Gud bor, for han flytter ind i vore hjerter, hvis vi ønsker det!

Vi havde en rigtig dejlig dag. Startede med kaffe og rundstykker. Derefter var der arrangementer for både store og små. Vi voksne fokuserede og zoomede ind på det at være hinandens "medvandrere". Det mundede ud i nogle konkrete forslag til hvordan, vi i menigheden kan få/finde en medvandrer i livet.
Efter et spændende "sammenskuds-gilde" til frokost, var vi alle aktive i hallen og vejret var perfekt til en gåtur i skønt solskin.
Om eftermiddagen blev vi opdelt i grupper, som skulle klare forskellige opgaver. Der skulle laves mad, pyntes borde og mødesal, teen-bandet skulle øve til lovsangene, to kvinder og to mænd skulle komme med indslag til gudstjenesten, nogle skulle formulere indgangsbønnen og menighedens bøn, andre skulle flytte borde og stole, og nogle af de unge fik til opgave at stå for powerpoint's. Det hele gik op i en højere enhed. Særligt skal fremhæves vore unge teenagere, som er kommet godt igang med forskellige instrumenter - og de gør det ganske udmærket på både klaver, trommer, guitar, bas og el-guitar!!
Efter en lang og god dag, var det godt at vågne op til en søndag, hvor vi ikke havde de vilde planer. Det blev dog til en kop kaffe og god snak med nogle nye venner, og senere på dagen dukkede et ældre par fra menigheden op, som lige ville ønske os tillykke med huset. Ganske hyggeligt.
Så starter en ny uge snart. Vi trækker vejret dybt og håber at kunne holde pusten...
Poul er kommet godt i gang på værestedet Café Kilden i Herning. Han er blevet taget godt imod af både de frivillige og de besøgende i huset. Og jeg er fortsat rigtig glad for mit arbejde - og ærger mig over at det kun er et vikariat indtil sommer... men håber stadig at noget lignende dukker op!

søndag den 15. marts 2009

Fødselsdag, Skvat og Fodbold


Nicolai spiller fodbold, og gør det godt. Han er ved at sætte sig fast på Skjern GF´s førstehold.


Frederik fik et lille dværghamster i fødselsdagsgave. Den er blevet døbt SKVAT - et rigtig godt navn synes vi alle.



Vi har meget fornøjelse af den.





Frederiks fødselsdag (2.marts) blev fejret i flere omgange. Her er det drengene fra 4.klasse, som er på besøg - en herlig flok drenge, der ikke kræver særlig meget underholdning - der klarede de selv, ved at lege gemmeleg, fodbold og bare snak og pjat.

Så nærmer vi os dagen, hvor familien Friis skal til at stå sin prøve. Både Poul og jeg skal til at arbejde 37 timer udenfor hjemmet. Jeg har lige printet et arbejdsskema ud, hvor de huslige opgaver er fordelt mellem os fem. I aften skal vi så lige planlægge ugens programpunkter og få det hele til at gå godt. Til jer som læser dette og bor i Tanzania - nyd jeres frihed og tid!!
Nåh, det skal nok gå, når det nu er blevet forår og alt spirer og gror. At foråret er kommet mærker vi også ved, at danskerne kommer lidt mere ud af husene! Nu får vi hilst på vore naboer lidt oftere, og drengene har indtil flere gange været sammen med nabobørnene enten hjemme, på vejen eller fodboldbanen.
Vi er så glade for at være havnet her i Tarm - i dette hus, nabolaget, menigheden og naturen!

fredag den 27. februar 2009

Lidt flere billeder fra huset











Billeder af vores hus