Marie, Andreas, Johanne og Mikaela
Frokostpause ude i solen.
Så håber vi bagagen kommer godt og sikkert frem helt til Danmark.
Så er det snart 14 dage siden I hørte nyt fra os, det skal jeg lige få rådet bod på.
For en uge siden stoppede jeg i børnehaven, for i stedet at bruge dagene på at pakke vort jordiske gods ned i kasser og tønder. I dag kom lastbilen for at hente de 15 kasser og 3 tønder og bringe dem til Dar, hvorfra de engang bliver sat ind i en container på et skib. Om tre eller fire måneder regner vi med at kunne pakke det hele ud igen! Det har af og til været svært at beslutte, om fx dette lego eller spil skal med i kufferterne eller i containeren. Kan jeg virkelig undvære denne skrællekniv i tre måneder? Der bliver sikkert glæde og jubel når vi ser det hele igen - måske som juleaften?
Børnehaven fortsætter som den plejer indtil sommerferien - dog med Rebekka Philips (tidligere elev på skolen) som pædagog! Se billedet af de fire dejlige børn jeg har været sammen med siden jul.
Poul var i sidste uge én af underviserne på et kursus her på skolen for "Soma Biblia" medarbejdere. Det blev en meget intens weekend, hvor kursisterne ikke blev trætte af at lære og lytte - i stedet bad de flere gange om at underviserne skulle fortsætte, selv om tiden var fremskredet! Den sidste officielle opgave for Poul inden vi rejser er i morgen, hvor han skal prædike i den lokale kirke.
Drengene har i den senere tid af og til sagt, at de kedede sig. Det har vi ellers ikke mødt særlig ofte, siden vi flyttede til Iringa. Men der er heller ikke så meget på værelserne tilbage at aktivere sig selv med. Skuffer og hylder står tomme. Så er det godt der stadig er kammerater, fodbolde og skønt vejr man kan nyde.
Flere har spurgt os, hvordan vi har det med at skulle forlade Tanzania og dem vi har lært at kende. Ærlig talt - så glæder vi os rigtig meget til at komme til Danmark! Det er det som fylder mest i vore tanker. Når vi så sidder i bilen og kører fra venner og kolleger her i Iringa, eller når vi letter med flyet i Dar for at forlade Tanzania - ja, så kan det let tænkes at der bliver fældet nogle tårer. Men lige nu glæder vi os bare!!
I næste uge skal vi fejre Nicolai's 13 års fødselsdag. Vores første teenager i huset! Indtil videre mærker vi det ved, at han nu bruger samme skostørrelse som sin far og er vokset sin mor over hovedet! Hvad kan det ikke ende med? ;-) Den kommende uge er også drengenes sidste uge i skolen. De har været meget glade for at gå i skole her - og vi har tydeligt mærket deres glæde og fremgang i de forskellige fag. Lærerne har de lært at kende både i skolen og fritiden og derfor fået et tættere forhold til dem end på en dansk skole. Det bliver noget helt andet at starte på en noget større skole i Danmark. Vi får af og til nogle spørgsmål især fra mindstemand, som ikke før har gået på en skole i Danmark. Så håber vi og beder til, at de bliver rigtig glade for den nye skole og klasse.
Meget nyt starter, når vi bosætter os i Danmark. Blandt andet skal vi til at smøre madpakker - hvilket ingen af os synes er særlig sjovt. Indtil videre nyder vi at kunne hente en bakke med brød og pålæg og sætte os ud til de andre elever og lærere i frokostpausen.
Vi har det koldt for tiden her i Iringa. Om morgenen og aftenen sidder vi med trøjer, strømper og helst lange bukser på. Så det bliver godt når vi om en uges tid kan sidde ved Det indiske Ocean ved White Sands Hotel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar