mandag den 6. august 2007

Vi fik set det vi ville









Sammen med Jeanette og Mogens, og deres to piger Sofie og Caroline tog vi en endagstur til Ruaha Nationalpark. Vi kørte kl. 5 om morgenen, og var hjemme igen kl. 21. De fleste timer sad vi i bilen!! Alle klarede det godt, og vi fik set en masse dyr - nogle af dem meget tæt på. Jeg (Anne Karin) blev lidt beklemt, da jeg kom kørende og pludselig stod en flok elefanter lige ved vejen, på vej over den. De var ikke helt tilfredse over vores ankomst, og en hanelefant begyndte at trutte og gå imod bilen. Vi skyndte os væk, men sandelig om ikke der stod en anden flok lige rundt om hjørnet, så jeg måtte bremse så hjulene hvinede. Der skete ikke andet end at vi blev forskrækket - undtagen Poul, som lå bag i bilen og sov!
Bagefter var det en meget sjov oplevelse.

Ingen kommentarer: