Husprojektet

Dette flotte kagehus fik jeg af min søster Lise idag. Flot ik'?

Svoger Arne river køkken ned.

Sådan så halvdelen af stuen ud da vi overtog huset.

Godt en uge senere var loftet taget ned - og isoleringen røg også med i samme omgang. Føj hvor det svinede og støvede.

Stuen nu med gipsloft, nyspartlede vægge, væv og maling - det gør underværkere.

Fortsættelse følger...

Efterårsferien 2

I lørdags fik vi nøglerne til vores hus. Vi glæder os rigtig meget til at flytte ind i det, men først skal der gøres meget indvendigt. En gang efter jul regner vi med at kunne flytte ind. Drengene glæder sig meget til at få en have at tumle rundt på, og hobbyrummet på 34 kvm håber vi bliver rigtig godt, så vi alle fem kan være der med kontorplads, hobbyskab/bord, trommer, playstation og alle de legesager som fylder meget.


I efterårsferien var vi også på Teknisk Museum, hvor morfar's gamle traktor fra 1935 står. Det er en Lanz Bulldog, flot og kan startes - hvis nogen skulle være interesseret. Her sidder nogle af hans børnebørn på traktoren: Silje på 7 mdr., Frederik og Christoffer.



Hjemme hos Lisbeth og Jørn.

Hammershus så vi også - imponerende og stort. Dette besøg vagte Nicolai's interesse for at læse romanen om Leonora Christine og fangeskabet på øen. Bornholm er en utrolig flot ø. Hvis ikke den lå så langt væk fra resten af Danmark (familien) kunne jeg godt forestille mig selv som bornholmer igen!

Efterårsferien 1

I denne flotte rundkirke blev Poul og jeg for snart 15 år siden viet til hinanden. Meget er er sket siden og rigtig meget godt har vi oplevet og fået sammen. Vore drenge var især spændt på at se denne kirke - dels fordi deres forældre var blevet gift her, men nok så meget fordi det var her nogle af scenerne i filmen Tempelriddernes Skat blev spillet.


En tur på landbrugsmuseet Melstedgård prioriterede vi også. Et levende museum hvor aktørerne fik gjort livet på landet spændende for især børnene. Her er Christoffer ved at raspe kartofler, som senere skulle laves til kartoffelmel.



Vi boede hos og besøgte Lisbeth og Jørn (og de havde god plads til os alle - fam Friis og fam Schmidt). Det var så hyggeligt og skønt at være sammen med dem igen. Peder og Maria fulgtes vi med til øen - og selv om vi bor i samme by som dem nu, så er det ikke så tit vi løber ind i hinanden. Så alt i alt fik vi nogle dejlige dage sammen med venner fra vores Sumbawanga-tid. Vi fik genopfrisket minder, spist ris, bønner og spinat, vist billeder, tog på ture sammen og selvfølgelig snakket og snakket.




På vejen mod Bornholm gjorde vi et ophold i Sverige, hvor vi gik en tur i en svensk skov. Humøret var højt og vejret godt!

Bagagen er kommet og der er blevet løbet!!!

Den 1. okt. kom vores kasser og tønder - vi pakkede og sendte det fra Tanzania midt i juni - så det var godt at se noget af det igen. Mange af kasserne har vi slet ikke åbnet endnu - der er ikke plads i lejligheden til flere ting. Frederik leder her efter den rigtige nøgle til tønden med lego.

Det er lige med at nå bunden af tønden - men det går vist! Christoffer jubler med og i baggrunden er det en klassekammerat.


I dag var der motionsdag på drengenes skole. Nicolai havde på forhånd sat sig for at løbe en ½ maraton - og det gjorde han i fin stil. Frederik forsøgte også, -og kom i mål efter lidt over to timers løb og 21 km. Christoffer venter til næste år med ½ maraton - men han gjorde det også godt i år. 14 km fik han løbet på under to timer.
Det var nogle glade og trætte børn vi fik hjem i dag. Men så er det godt at der er en uges efterårsferie.

Septemberbilleder

Nicolai sammen med kusine Mathilde. Hun var med det samme rigtig glad for ham, og det er vist også gengældt. Det er dejligt at have mulighed for at følge mere med i familiernes nye medlemmer. Vi glæder os over hver lejlighed til at være sammen med dem.

Frederik har her besøg af to klassekammerater. Mikkel i sengen, Mathias (eller er det mon Anders - hans tvillingbror?) på gulvet og Frederik i rød t-shirt til højre. En dag sagde han: "mor jeg bliver næsten helt stresset over alle dem som vil lege med mig - hvordan skal jeg sige nej til dem?" Det er rigtigt - han mangler aldrig legekammerater.

Min søster Mirjam fyldte 40 år. Det blev fejret ad flere omgange. Her på selve dagen til aftenskaffe. Sylvia sidder med niece Silje, Mirjam skærer kagen og Lydia (mor til Silje) i den blå bluse. Senere fejrede Mirjam dagen ved at invitere rigtig mange gæster på cafe tryg40. Vi søstre serverede maden og Mirjam tog imod 75 gæster i løbet af de to dage cafeén havde åben.

Der var MGP i sidste weekend. Det så vi selvfølgelig - Poul blev dog inde på kontoret (bag glasdøren). Og vinderne blev...

Michael Christiansen, som vi kendte fra vores tid i Tanzania døde under en svømmetur ved Zanzibar. Han var litteraturvolontør og blev kun 27 år. Så tragisk... Jeg var med til begravelsen. Rigtig mange mennesker var mødt op.

Jeg indrømmer at det ikke bliver så ofte, at der kommer nyt her på bloggen. Det mærkes også her, at vi nu er i Danmark, og dermed også mange andre gode ting at give sig til. Men jeg vil bestræbe mig på at fortsætte med at skrive og lægge billeder ind.
Vi er nu kommet ind i en periode, hvor hverdagene for alvor er begyndt. Alt det nye og spændende i Danmark er blevet almindeligt, og for nogle betyder det, at tankerne går til Tanzania, hvor tilværelsen var god og tryg. Men vi tror dog, at det også kan blive rigtig godt her i Danmark - forudsætningerne er ihvertfald gode.

En hektisk uge

I løbet af ugen skulle vi igennem mange beslutninger. Et hus som vi havde set på ugen forinden skulle ses igen og sikkert købes. En børnepasningsorlov som jeg regnede med "bare var i hus" blev afvist, og nye beslutninger skulle derfor tages. I onsdags faldt det hele på plads. Vi skrev under på huset på Poppelvej 8, og børnepasningsorloven fik jeg kæmpet mig frem til alligevel at få.
Først huset: Det var ikke lige nu vi havde tænkt at købe hus. Vi synes egentlig der er nok at få tiden til at gå med, - især Poul behøver ikke at have mere at spekulere på. Men dette hus, som vi altså nu har købt, hørte vi om til et møde, hvor en flink ældre dame fortalte os, at hun lige havde hørt om et ældre par, som havde haft besøg af ejendomsmægleren og havde sat huset til salg. Vi snakkede med dette ældre par (de var også med til mødet), og aftalen blev at vi bare kunne ringe, når vi fik lyst til at se huset. Fire dage efter så vi huset for første gang, en uge senere så vi det for anden gang, og dagen efter skrev vi under. Vi overtager huset d.1.nov. Derefter skal vi så i gang med udskiftning af køkken, bad og bryggers. Stuen skal vi også have gjort lysere ved at skifte loft og gulv. Vi tror det er et rigtig godt hus vi har købt - og det siger andre også! Måske når vi at flytte inden jul - det er ihvertfald vores mål lige nu.
Så børnepasningsorloven: Jeg regnede med at det bare gik igennem med denne ansøgning. Min a-kasse havde heller ikke problemer med at attestere den, men på jobcenteret ville de ikke, med den begrundelse, at der er mangel på pædagoger her i området (bare fint, så får jeg nok ikke problemer med at få job, når jeg om nogle måneder er klar til det). Jeg blev temmelig skuffet, og vi spekulerede som gale på, hvordan vores verden og liv skulle kunne hænge sammen, hvis Poul skulle arbejde 150% (både undervisningen på Solgården, og omkring 35 møder de næste tre måneder) og jeg ville nok ikke kunne gå ledig særlig længe. Jeg satte mig til pcéren og googlede "børnepasningsorlov". Her fik jeg mange spændende sider og læste mange love og paragraffer. Da jeg sent gik i seng den aften, konkluderede jeg for mig selv og for Poul, at det altså er min ret at få børnepasningsorlov i 13 uger. Det ringede jeg så og fortalte sagsbehandleren dagen efter. Hun forstod udmærket min fustration og ville undersøge sagen nærmere. Et par timer senere kunne hun fortælle, at juristerne også sagde det, som jeg var kommet frem til! YES!!! Frederik sagde smilende mens han stod ved siden af mig her foran pc'eren: "Det er bare en god dag i dag - vi har købt hus, og du har alligevel fået orlov!" Ja, vi burde have fejret det, - men Poul skulle have et møde om aftenen, og næste aften var der også lige et møde... Mon ikke vi får lejlighed til det i den kommende uge? Vi er for alvor gået ind i de travle tre måneder!
I weekenden har vi været sammen med Pouls familie på Søhøjlandet (det er der hvor de har de kunstige skibakker). Svigermor havde inviteret os, og det blev en meget hyggelig og aktiv weekend. Det sjoveste var nok skibakkerne, hvor vi alle morede os med at rutche ned på kælk. Poul og Frederik fik også afprøvet skiene. For Frederik var det første gang overhovedet, - det gik ok, -men det gør nok ikke så ondt at falde på rigtig is, så han venter på en god skiferie, før han prøver igen ;-) Poul gjorde det rigtig godt - han har ikke stået på ski siden sine barnedage, hvor han løb ned ad bakkerne på sin fars marker, men denne gang var det (måske) sjovere og mere elegant. Jeg tror vi er blevet tændt på noget skiferie nu, - så må vi se hvad økonomien siger til den tid.
Du kan se vores hus på www.boligsiden.dk Poppelvej 8, 6880 Tarm, og Søhøjlandet finder du på www.danparcs.dk

Solskinsfyldt, skøn søndag

Efter en dejlig gudstjeneste i Tarm Frimenighed tog vi en cykeltur langs med Skjern Å. Vi kom rigtigt ud på landet (nogen synes måske Tarm er langt ude på landet ;-) ) og for nogle blev det deres første møde med en mejetærsker funktion, mens andre nød lugten af ny høstet mark. Det blev en vidunderlig tur på omkring 10 km - det er ikke sidste gang vi gør det!


Da vi kom ind til byen igen, kørte vi lige forbi det hus vi nok køber om et par dage. I nærheden er der en legeplads. Her slapper Christoffer af og nyder solen.


Jeg fandt en bænk i nærheden og lod de sidste sommerstråler varme mig.


Nicolai fik for en uge siden denne guitar. Det lyder bare godt når han spiller - og guitaren er også ret flot synes vi!


Frederik og Christoffer fik et trommesæt. Der bliver øvet flittigt - og naboerne har ikke klaget endnu ;-)

Ugerne går hurtigt og dermed også dagene. Vi fandt ud af efter to ugers hverdage, at vi kun kan sidde sammen alle fem til aftensmad fredag, lørdag og søndag. Snart skal vi have fat i en mikroovn Vi beklager os ikke endnu, men nyder alle de år vi i Afrika har haft mulighed for at være så meget sammen!
Poul var i ugens løb på lejrskole - se og læs på Solgårdens hjemmeside www.solgaarden.dk
På friskolen har der været sommerfest, hvor de bl.a skulle sætte en ny rekord i længst guirlande på 30 min. Alle elever deltog - de nåede ikke deres mål på 1000m, men den gamle rekord blev alligevel slået! Se evt. mere om drengenes skole på www.skrif.dk
Mine dage går også fint. Jeg ser det gode i at have tid hjemme, især når drengene kommer hjem fra skole og Poul hjem fra arbejde. Så er alle de praktiske ting klaret og vi har mulighed for at være sammen uden at skulle fare rundt i lejligheden. Vore tidligere kolleger og venner (Peder og Maria) flyttede i fredags ind i deres hus. Jeg hjalp dem lidt til med at pakke ting i kasser - for desværre er Marias problemer med ryggen blevet slemme igen :-(
Vi går selv meget og tænker i hus for tiden. Det er gået meget stærkt siden fredag i sidste uge. Måske bliver vi husejere her i Tarm i den kommende uge??
I den uge som kommer, starter Poul med møder rundt i det danske land. Lige nu ligger TZ langt væk i tankerne, så han er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå!
Det blev alt for denne gang.

Så er hverdagene begyndt

Vi lagde ud med en sejltur fra Århus mod Tunø - en flot invitation fra Solgården. Det blev en god sejltur på 3 timer, det blæste lidt men regnede heldigvis ikke på turen. Poul står her og fortæller, de andre på billedet er kollegaer og kollega's kone.
Der blev serveret rundstykker og kaffe ombord. På Tunø trak vi en seddel med et nummer, - personen med tilsvarende nummer skulle vi gå sammen med rundt på Tunø og fortælle i 20 minutter om vores livshistorie. Rigtig god ide, når man får nyt arbejde/kolleger! Vi fik serveret grillmad i ly for regnen ved lystbådehavnen. Derefter gik turen tilbage til Århus, og videre mod Silkeborg, hvor vi fik serveret pizza.

Ægtefæller var også inviteret med, og det benyttede jeg mig af! Her er jeg sammen med Miriam Burgdorf, som snart rejser til Peru sammen med familien, og til højre er det Tanja, som er lærer på Solgården.



De seje klatrede helt ud for at hjælpe med sejlene.

Hverdagene er begyndt. Drengene er kommet godt igang på Skjern kristne Friskole. Nicolai fortæller begejstret om sin klasselærer, og det lyder også som om det er en rigtig god klasse han er kommet i. Frederik synes også det går ok, dog nævner han af og til at der er larm i klassen - han er vist også havnet midt i mellem to brødre, som snakker temmelig meget... Christoffer fik før skolestart besøg af klasselæreren - utrolig flot af hende at komme på besøg! Han er hurtigt blevet fortrolig med buskørsel alene. Vi mærker at lærerne er meget opmærksomme på de nye elever, og nok især missionærbørn, som de har fået en del af indenfor de sidste par år - i dette skoleår hele to familier!
I løbet af sommerferien fik de lært nogle af deres klassekammerater lidt at kende, og det har også hjulpet dem med at komme godt igang. Her i Tarm bor en del drenge, som de også møder på skolen, i børne/junior/teen-klub. Så er de også i gang med fodbold alle tre, og på torsdag starter Frederik og Christoffer med trommeundervisning. Nicolai er sprunget fra guitarundervisningen, - tildels efter eget ønske, men vi forældre havde ikke noget imod at spare de knap 3000kr - og i stedet købe noget materiale, så han selv kan øve sig her hjemme.
Mine dage er foreløbig gået med at få forsikringer, registreringsattest, indmeldelser, tidsbestillinger - ja kontorarbejde og selvfølgelig alt det med børnene og huslige pligter! Poul har ikke været meget hjemme den sidste uges tid. Jeg har lige sendt ansøgningen om børnepasningsorlov til min a-kasse, og hvis alt går godt, starter min orlov 1.sep og varer i 13 uger. Det ser jeg frem til, og tænker samtidig på, hvad jeg skal give mig til i dagtimerne, så jeg også får lidt voksenkontakt/snak!

Sådan gik ferien

Vores bil som vi er rigtig godt tilfreds med!


Vi bor inde bag de fire flotte vinduer (som ikke er til at pudse/vaske indefra!!). Til venstre har Frederik og Christoffer et værelse som de deler. De to midterste vinduer er vores stue. Bag vinduet til højre har vi kontor og soveværelse. Nicolai's værelse, køkken, entre og bad ligger på den anden side.

Her sidder vi på terassen ved Sylvia og Arne's sommerhus, hvor vi fejrede Mirjam's fødselsdag.

Morfar fortæller historier om Storemand og Lillemand for børnebørnene. Historier som han selv digter (og som han fortalte mange gange, da vi som børn skulle puttes).

Nu er vores lejlighed ved at ligne et hjem. Vi ved hvor tingene ligger, og det meste er kommet på plads. Dog står der stadig nogle kasser i vores roderum - ting og sager som skal smides ud eller sendes til genbrug. Selvom vi fik ryddet en del op i mange kasser sidst vi var i Danmark, så er der stadig noget som vi må undre os over, hvorfor vi har gemt på det i så mange år.


Vi havde en rigtig god uge på bibelcamping, sammen med stor-familien. Det var kun min ældste søster og min bror og hans familie som ikke dukkede op den uge. Drengene nød fællesskabet med fætrene og vi voksne hyggede os også. Vi fik ikke nok af hinanden, så det blev også til et par dage i sommerhus lige efter campingugen, hvor vi på forhånd fejrede Mirjam's 40 års fødselsdag.
Siden er dagene gået med familiebesøg, begravelse (Pouls farfar døde tirsdag i sidste uge), lege hos kammerater og andre besøg.
Vi er blevet rigtig godt modtaget her i Tarm, og vi glæder os alle over, at det netop er her vi er havnet. Der er rigtig mange søde mennesker i denne by!!!
Nicolai har været til den første fodboldtræning i Skjern, Frederik skulle have startet idag, men venter til næste uge, - han havde aftalt at sove i telt sammen med Christoffer hjemme hos Annika og Silje (venner fra S'wanga-tiden). Christoffer starter først om to uger. De er alle tre kommet ind på musikskolen, så nu skal vi lige have købt et trommesæt og en guitar. Godt vi har en svoger i Ålborg, som kan hjælpe os med det. Jeg er lidt spændt på, hvad ejeren af legetøjbutikken siger til tromme-øvningerne?
På torsdag starter missionærkurset - det glæder jeg mig til. Programmet ser spændende ud, og der kommer rigtig mange mennesker (missionærer og volontører). Deltagerlisten afslører også gamle kendinge fra Iringa og Sumbawanga-tiden.
Mandag skal Poul og jeg på udflugt med Solgården. Ansatte og deres ægtefæller er inviteret til en sejltur fra Århus på et flot sejlskib. Derefter går det for Pouls vedkommende løs på mandag med arbejde og forberedelser til det kommende skoleår.

Tur til vesterhavet

Christoffer igang med at hamre og skrue møbler sammen.


Onsdag havde vi besøg af Inga. Vi kørte en tur til Henne ved vesterhavet, hvor Pouls moster Dinna arbejder i en rav-smykke butik.


Det blæste og var koldt ved havet, så der blev kun soppet i vandkanten.

Billeder

Poolen var rigtig god og vi brugte mange timer i den - faktisk var vi slet ikke i havet!


Familien stod klar bag glasvæggen for at tage imod os, mens vi ventede på vores bagage.


Hjemme hos mine forældre mødte vi flere af familien, og vi fejrede min mors 71 års fødselsdag. Fra venstre Arne, Sylvia, Poul, i baggrunden Lise og længst fremme til højre Mirjam.

Så er vi i Danmark

Inden vores farvel til Tanzania og rejsen til Danmark havde vi to dage på White Sands Hotel. Vi nød poolen og den gode mad - og selvfølgelig hinandens selskab. Blev det lidt for overskyet satte vi os ind på værelset og så tv.
Vi rejste fra Tanzania med ro i sindet og glædede os til at se familien igen. Turen gik helt uden problemer - og Christoffer fik sin bue med helt til DK, dog blev den nøje undersøgt i Amsterdam og snoret taget af, inden han fik den igen.
I Billund var meget af vores familie mødt op for at tage imod os. Det var bare dejligt at se dem igen, - især de nye små kusiner og fætter. Flere af dem skulle videre på ferie og fester, så vi drak en kop kaffe med dem i lufthavnen, inden vi kørte til Tjørring, hvor min mor havde inviteret til fødselsdag - hun blev 71 år. I Tjørring mødte vi flere af mine søskende og deres familie.
Nicolai, Frederik og Christoffer var straks igang med at lege eller snakke med deres fætre og kusiner. Siden har Nicolai været på ferie et par dage hos fætter Daniel - skønne dage, mens far og mor var hjemme i lejligheden for at skrue møbler sammen.
Vi landede i Danmark lørdag, samme dag tog Poul sammen med svigerfar og svogre ud for at se på biler. Mandag eftermiddag købte vi en brugt Nissan, som ser godt ud og kører indtil videre upåklageligt.
Tirsdag flyttede vi ind i vores lejlighed, pakkede kasserne ud og sat ind i de få skabe findes i lejligheden. Onsdag købte vi møbler i stor stil - og siden har vi købt og skruet møbler sammen. Nu mangler vi bare at hente sofaerne!
Vi har det bare godt. Drengene har fundet ud af hvor boldbanerne ligger, biblioteket er også blevet besøgt. Nu plager de bare om at komme over i svømmehallen! Det må vi også have afprøvet inden skole og arbejde går igang. Frederik og Christoffer har to gange været hjemme hos Mikkel at lege (Frederiks kommende klassekammerat). De har bare leget så godt sammen. Han har masser af lego (og blev danmarksmester i lego-bygning sidste efterår). De har også en dreng som Nicolai skal gå i klasse med, - ham har vi ikke mødt endnu. Men det siges, at der er masser af drenge her i Tarm, som er potentielle venner/klassekammerater.
Der har været rigtig mange dejlige mennesker forbi for at byde os velkommen. Vi er blevet så godt modtaget og har været hjemme og besøge tre familier allerede. Vi tror ikke det bliver svært at falde til her i byen og i en menighed. Men selvfølgelig kommer det til at kræve en del tid og kræfter af os, før vi får etableret en ny vennekreds her i byen.
På lørdag tager vi på bibelcamping en uges tid. Mange af mine søskende og mine forældre kommer også - nogle af dem har vi ikke mødt endnu, så det bliver også skønt at se dem.

Så er vi på nettet igen...

Snart, meget snart kommer der noget her igen! For få minutter siden kom vi på nettet her hjemme, - så skal der skrives igen. Men nu er svigermor på besøg, så jeg må løbe igen!

Farvel Tanzania

Så er der kun 10 timer til vi forlader det land, folk og den natur som vi har været en del af og er kommet til at holde utrolig meget af i løbet af de sidste 8 år!
Det var hårdt at sige farvel! Nogle har vi kendt i flere år, mens vi først mødte andre af vore kolleger for knap et år siden. Drengene fik nogle rigtig gode kammerater og vi fik nye venner. Vi trøster os med, at vi kan ses i Danmark igen engang. Vi har sagt farvel over flere etaper. Først for et år siden, da vi rejste fra Sumbawanga. Siden - dem vi lærte at kende i Iringa. Vore kolleger og de lokale ansatte på compounden kom og sagde farvel til os, lige inden vi skulle køre mod Dar.
Her i Dar har vi haft nogle gode dage med indkøb og afslapning på White Sands Hotel. Billeder har I til gode til næste opdatering.
Nu er tilbage kun at flytte lidt rundt på vores tøj og ting, så vi har det rigtige med i håndbagagen. Vi glæder os alle til at møde familie og venner i Danmark. Vores lejlighed i Tarm er blevet gjort ren, familie og venner har sat vore kasser op i lejligheden, og vi hører at madrasserne (senge har vi ingen af endnu) også er blevet redt op! Tusind tak for jeres hjælp!!!
Vi vil fortsat skrive lidt her på bloggen - især for vore venners og families skyld som stadig er i Tanzania - og det gør vi med glæde.
KWAHERI TANZANIA - KWAHERINI WATU WAZURI WA TANZANIA - KWAHERINI WAMISIONARI NA MARAFIKI !!!

Sct. Hans og Nicolai's fødselsdag

Efter et godt afskeds-samvær og "pot-luck-aftensmad" (som altid er en succes) mødtes vi omkring et flot sct. Hans bål. Der var både fædrelandssange og en god båltale holdt af Henrik.


To gode venner som snart skal sige farvel til hinanden. Marc og Christoffer har kendt hinanden siden 2004 og det sidste år har de gået i klasse sammen.


Nicolai ved morgenbordet, hvor gaverne åbnes og studeres. Vores førstefødte er nu blevet 13 år!


Kammeraterne fra junior/teen-klubben blev inviteret til aftensmad og film. Desværre kunne de engelsktalende ikke være med. At dømme efter grin og snak og udbrud var stemningen rigtig god! Fra venstre er det Rune, Nicolai, Frederik NH, Frederik, Kate, Sara og Emil.

Og så lige et billede af os selv og de unge volontører

Bemærk den blå himmel, - og Jens Erik fik vi også med på banen idag! Godt gået JE!!


Lige et billede af os, så I kan genkende os, når vi kommer til Billund 5.juli.




Sådan ser de altså ud, - vore kære volontører.





Vi havde i eftermiddag inviteret vore kolleger til kaffe. Omkring 30 personer ialt. Indenfor i vores lille stue kunne vi slet ikke være allesammen, men hvem vil sidde indenfor når solen skinner og fuglene synger? Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag, som sluttede af med en omgang rundbold. Det er altid en succes med rundbold - så kan små som store være med. Og det var de også i dag!

Kolleger, venner, "familie" -billeder

Familien Nis-Hanssen: Frederik, Emil, Henrik, Inge, Johanne og Marie
Vore kære, hyggelige og smilende naboer gennem 10 måneder...


Familien Agerbo: Kate, Sara, Hanne, Jens Erik, Rune og Marc.
Vore kolleger på den anden side af compounden, som altid var klar til at byde på en kop kaffe...


Familien Hall: Rachel, Acacia, Mikaela, Lyle, Naomi og Jette.
Vore kolleger først i Sumbawanga, så i Iringa - og hvor bliver det næste sted mon?? Med dem har vi prøvet at udveksle erfaringer i, hvordan man får piger eller drenge... uden held!


De unge volontører og deres forældre...;-) Nej, men de er unge af sind alle fem!
Lisa, Michael, Marie og Erik & Ingrid. Vi har nydt deres energi, input og begejstring! Og vi kan ikke fortælle med ord, hvilken stor betydning det har for os, at unge eller ældre mennesker vil bruge et år eller måneder på at arbejde her blandt os og tanzanianere.


Carsten og Agnes Rahbek.
Erfarne og begejstrede kolleger, som altid smittende kan fortælle (glædelige) historier om deres arbejde og livet i kirken.

Det er disse skønne mennesker, vi om en uge siger farvel til. Livet som missionærer byder bl.a på farvel til venner og familie i det land man er vokset op i. Men i stedet har vi oplevet at få mange nye venner og "familie-medlemmer". For nogle år siden gik det op for vores yngste dreng, at Annika og Silje ikke var hans kusiner, men vore kolleger gennem syv år, Peder og Maria's børn. Når vi har fødselsdage eller andre mærkedage er det disse mennesker vi inviterer. Når vi samles til "tirsdagsmøder" (enten bibelstudie, familiemøde eller cd-prædiken) er det også disse vore kolleger vi mødes med. Når vi er syge eller har andre problemer, er det disse mennesker vi henter hjælp hos. Og for nogle af os, er det også missionærkolleger vi til daglig arbejder sammen med. Vi har både i Sumbawanga og nu i Iringa oplevet den kæmpe glæde og velsignelse det er at have gode kolleger. Og jeg er sikker på at vi i Danmark på en særlig måde vil glæde os over at få besøg af dem.
I morgen er det Sct. Hans aften. Det skal også fejres her på skolen. Samtidig bliver det også en aften, hvor vi kan sige farvel til alle dem som indenfor de næste uger forlader Iringa og Tanzania.